⭐⭐⭐⭐⭐

Strejkende minearbejdere, og en dreng der bare gerne vil danse ballet.

Dramaet BILLY ELLIOT, med alt dets socialrealistiske minearbejder problematik og gedigne arbejderklassekritik af det daværende Storbritanniens premierminister Margaret Thatcher, er i sig selv det hele værd. Men der er jo mere – for socialrealismen ligger til grund for historien om den lille purk Billy, der går til boksning fordi han skal leve op til sin blue-collar worker far, men hellere vil gå til ballet. Og med den rørende historie om Billys drøm der bliver undertrykt, med en opvækst i en familie der kun griner hånligt af ballet, er BILLY ELLIOT – The Musical, med Elton Johns fængende musik, et sikkert hit for et stort publikum.

Først og fremmest skal scenografen Benjamin la Cour fremhæves for hans voldsomme, men stadig prægnante beton scenografi, der er skabt til Operaens Store Scenes vidunderlige maskineri, hvor selv meget store elementer og hele scenebilleder kan køres op og ned – ud og ind. La Cours grå beton emmer af britisk tristesse, og med en enkel ny vinkling efter betonen har drejet sig om sig selv, bliver vi ført fra intimitet og baderum til både kæmpe strejkedemonstrationer og slagsmål med politiet, eller dybt ned i minen, hvor Billys drømme bliver legemliggjort af den Reumertbelønnede solodanser Alban Lendorf fra Den Kgl Ballet.

Det fortæller noget om Det Kongelige Teaters musical BILLY ELLIOT i Operaen, hvor der ikke er sparet på noget.

Det er Heinrich Christensen der har instrueret – ud over at han også står for oversættelsen – og med den omfangsrige produktion viser han, at han både kan instruere de store stjerner, og de spirende talenter, som de mange børn der medvirker i BILLY ELLIOT må betegnes som.

Det er i høj grad børnene, og specielt drengen der spiller Billy, der skal nå ud over rampen for at musicalen tager stikket hjem. Og til premieren, hvor det var Silas Santin der som Billy både trak boksehandskerne på, svingede benene til toner fra Svanesøen, samt sang sin usikkerhed ud til publikum, var der ingen tvivl – Billy nåede ud over scenekanten, både som ballettalent og som drengen der gerne vil gøre sin familie glade. Ligesom balletpigerne på Fru Wilkinsons Balletskole – hvor Billy finder sit kald – var både charmerende og levende karakterer. Og det er jeg overbevist om, uden at tage noget fra de unge talenter, kan tilskrives den ferme instruktør.

Men der er selvfølgelig også vigtige voksne karakterer i BILLY ELLIOT, og det er en fornøjelse igen at se Mads Rømer Brolin-Tani i en musical, for hans evner spænder vidt, og ud over at tegne et troværdigt portræt af Billys strejkende far, så brager hans rørende sang til minearbejdernes juleshow ud over betonen, så det næsten trækker tårer. Og Billys ældgamle farmor, hun spilles af ingen ringere end vidunderlige Anne Marie Helger, der blander lige dele humor og indsigt i gryden med visdom, så suppen ikke er til at stå for. Hvem andre end Helger kan få 1556 publikummer til at fnise, bare ved at sige Hvor er min spandauer?

Det er bogstaveligt talt heller ikke til at stå for Annette Heicks danselærerinde Fru Wilkinson, der ikke kun skal holde øje med piruetter og tyl skørter, hun tager som den eneste også Billys drømme alvorligt, og hjælper ham videre – ud over familiens pres og farens stædighed. Annette Heick, Mads Rømer Brolin-Tani og Anne Marie Helger – med en flot spillende Lukas Toya i ascendanten som Billys storebror – løfter i høj grad musicalens skuespil, og tak for det. Alt for mange musicals glemmer at prioritere skuespillet, til fordel for musikken og dansen, men i BILLY ELLIOT er det en velfungerende treenighed.

Når det er sagt, bliver jeg dog nødt til at nævne, at det er synd at flere af stemmerne ikke står klarere ift orkestrets store flotte lydbillede. Specielt når man har børnestemmer med på scenen, er det vigtigt at kalibrere det ultrafine samspil mellem et levende orkester og stemmerne på scenen, men i BILLY ELLIOT overtager Elton Johns flotte musik ofte hele salen, så ordene i de unge menneskers sange ikke får lov til at nå ordentligt ud. Det kan Det Kgl Teater godt gøre bedre næste gang.

Men alt i alt er BILLY ELLIOT – The Musical en forestilling der bliver hængende, både på grund af Elton Johns musik og de flotte sang- og skuespilpræstationer på scenen – men først og fremmest på grund af dramaet om en ensom dreng i et hårdt miljø, der bare gerne vil danse.

Musicalen BILLY ELLIOT spiller i Operaen, Det Kongelige Teater, fra d. 21/11 2024 – 12/01 2025.

Foto: Miklos Szabo

SE MERE HER OM DET KONGELIGE TEATERS MUSICAL BILLY ELLIOT

OG HVIS DU SKAL SPISE FØR FORESTILLINGEN, SÅ LÆS ANMELDELSEN AF ALMANAKS FORESTILLINGSMENU LIGE HER