⭐⭐⭐⭐
Kun 2% fredagsslik, og alt mange % ansatte forældre, promiller og begravet barndom. Sådan varedeklarerer Teatret Svalegangen selv forestillingen ANBRAGT, og det er da også det indtryk man sidder tilbage med efter at have set Thomas Markmanns socialdrama. For hvor kunne lidt mere fredagsslik og hjemlig familiehygge i sofaen dog have hjulpet mange børn bedre på vej.
Men fredagsslik og hjemlig hygge er ikke lige det der ligger til højrebenet for Natasjas far i ANBRAGT, for som alkoholiker og alenefar med et ansvar han ikke magter, er der kun dårlige løsninger tilbage at vælge imellem, og den helt store taber er selvfølgelig den 13-årige Natasja.
Teatret Svalegangen har produceret forestillingen ANBRAGT i samarbejde med hjælpeorganisationen BØRNS VILKÅR, og dramatiker Thomas Markmanns manuskript emmer da også af både indsigt og empati, i et land hvor statsministeren uden at rødme kalder sig børnenes minister, mens der stadig i gennemsnit bliver anbragt 9 børn om dagen.
Og er det nu også det rigtige at gøre – at tage et barn fra den/de biologiske forældre, og placere barnet hos en fremmed plejefamilie? Det er et ekstremt svært spørgsmål, som kompetente sagsbehandlere over hele landet kæmper med hver eneste dag, og netop det spørgsmål som forestillingen ANBRAGT så fint italesætter.
Nå, I bruger ikke vittigheder i kommunen?
Der er besøg fra kommunen hos Natasja og hendes far Casper, og det er ikke svært at gennemskue, at alkoholikeren og den indelukkede datter ikke lever et godt liv. Men faren ved råd, de flytter bare til en anden kommune, som de har gjort så mange gange før. Business as usual – som det desværre også sker i virkelighedens Danmark, hvor kommuner oftest ikke snakker sammen.
Men fortællingen lægger ud med at Natasja sidder ved en gravsten og råber Fuck dig! fordi hun igen føler sig svigtet og forladt, hvilket er er den røde tråd i forestillingen, som bliver fortalt retrospektivt af Natasja selv.
Natasja – spillet af Maja Juhlin – kæmper i hjemmet hvor hun bor alene med sin far, men faren drikker for meget, og forsvinder mere og mere ind i alkotågerne – og væk fra sit barn. Hverken nye kærester eller kommunale socialrådgivere kan få kabalen til at gå op, før faren indser han er syg og har brug for hjælp, og selv beder kommunen om at anbringe Natasja hos en plejefamilie.
Den er kommunen med på, og hos plejefamilien Henriette og Gunnar får Natasja muligheden for igen at få omsorg, hjælp og kærlighed, og måske endda lidt af sin barndom tilbage.
Men Natasja bærer på for meget, det er hårdt for plejefamilien, og efter Natasja kammer over i skolen og slår sin lærer, kan hun ikke længere bo hos Henriette og Gunnar – og bliver sendt på ungdomsinstitution. Det vil sige – det bliver hun så ikke i første omgang – for pludselig går der Thelma & Louise road movie i fortællingen, og Henriette og Natasja stikker af og tager bilen ud i det blå, i håbet om at komme på forsiden af Ekstra Bladet så en offentlig debat kan opstå – en løsning findes, og en lykkelig slutning alligevel kan blive virkelighed.
Stop! Det er en illusion vi kan lave noget om.
Natasja tager ordet og taler direkte til publikum. Hun remser et ikke så sandsynligt lykkeligt forløb op – kigger på publikum – og fortæller så om hvordan hun i virkeligheden blev rykket fra institution til institution, og endte som uhelbredelig stofmisbruger. Altså den virkelighed som alt for ofte bliver anbragte børns lod.
Kort før det endelige showdown med Natasjas skæbne, hører vi statsminister Mette Frederiksens efterhånden velkendte og selvpromoverende tale fra Marienborg, hvor hun – mens Natasja ligger i sofaen – stolt proklamerer at hun er børnenes minister. Og hvad andet kan Natasja gøre, end at reagere på talen med sit velkendte Fuck dig!
Kirstine Hedrup og Allan Helge er plejeforældrene Henriette og Gunnar, der gerne vil hjælpe, men må indse at det måske ikke altid er det rigtige at skille børn fra deres biologiske ophav, og Anna Bob Fredslund er farens kæreste samt sagsbehandler nr 999 i den uendelige række af kommunale sagsbehandlere. Og ud over Maja Juhlins flotte præstation som Natasja, spiller Christoffer Hartmann hendes far, alkoholikeren Casper med stor empati – ingen bliver smidt under bussen i Sullivan Lloyd Nordrums instruktion.
ANBRAGT er produceret af Svalegangen i samarbejde med BØRNS VILKÅR, og spiller fra d. 23/3 – 20/4 2024.
Foto: Montgomery