Operaen har fået en lille ny.
Helt oppe på fjerde balkon i Operaen – hvor restaurant Almanak hidtil har slået sine folder – er den fineste lille ny restaurant nu opstået, et eksklusivt brasserie ved navn AMÈLIE. Og med egen indgang og elevator bliver AMÈLIE nu stedet hvor man både kan spise før en forestilling, eller hvis man bare vil nyde Operaens fantastiske fjerde etage og udsigt, mens man indtager brasseriets lækkerier. For lækkerier er det.
Her på Sceneblog.dk koncentrerer vi os jo om scenekunst med alt hvad der dertil hører – og dermed også teater- eller forestillingsmenuer. Men da AMÈLIE lige er åbnet her i juni måned, hvor Operaens store scene holder lidt velfortjent pause, besluttede vi os for alligevel at prøvespise et udvalg af retterne hos AMÈLIE med det samme, så man kan få et bredt indtryk af, hvad en forestillingsmenu hos AMÈLIE kan indeholde. For selv om restauranten som sagt altid kan besøges, nu hvor AMÈLIE har fået sin egen indgang og elevator på siden af Operaens imponerende front, så præsenterer AMÈLIE også den perfekte forestillingsmenu før du skal ind til en opera, en ballet, eller noget helt tredje på Operaens store scene.
Så lad os kaste os ud i det.
Når du ankommer, og måske lige vil falde lidt ned efter dagens stress, kan man på AMÈLIE starte i et par bløde lounge stole med udsigt over Inderhavnen og Skuespilhuset. En afslappende indledning på aftenen, og en fin lille stund, hvor man tilbydes et tæt menukort med drinks og snacks. Vi var i cocktail-humør og kastede os straks over to af husets Amélie sour, der hurtigt fik følgeskab af lidt snacks der blev serveret på en trebenet skammel på bordet.
Husets Amélie sour cocktail var afslappet og velkomponeret med sin rom, calvados og citronsaft, samt pisket æggehvide og sukkerlage, og man kunne i princippet sagtens have fortsat ned ad den (lidt farlige) vej. Men nu var vi der jo for at afprøve maden, så vi nød vores sours som indledning, og fokuserede i højere grad på de lækre snacks, der bestod af Gougères – vandbakkelser fyldt med creme af Thybo ost og Old Bastard skinke fra Troldgaarden – samt krustader fyldt med cremefraiche og ørredrogn fra Vejle Ådal vendt i hyldeblomst. Små elegante hapsere der virkelig sagde velkommen.
Og så var det ellers tid til at tage fat på selve menuen.
Første ret vi afprøvede var så årstidsbestemt som man overhovedet kan være, for de små danske kartofler, serveret med lige så sommerfriske ærter, var lige hvad der passede ind i sommerfortællingen om en lille ny i Operaen. Og så er retten for tiden også med i forestillingsmenuen. Anrettet i purløgsolie og en sauce på Lihmskov ost, med et ekstra smagspift fra en topping af Baerii kaviar, og så endda fulgt til dørs af et glas Chablis fra Maison Desvignes (selvfølgelig økologisk), var den indledende ret en perfekt start på en sommeraften, hvor udsigten over Inderhavnens mange træbåde var en forestilling i sig selv.
Og lige som forestillinger på Operaen ofte er fortolkninger og iscenesættelser af klassikere, så havde AMÉLIE fortolket en fransk klassiker som den næste ret.
Den klassiske franske forret Escargots à la bourguignonne, var hos AMÉLIE blevet til en servering af de flotteste konksnegle fra danske farvande, gratineret i hvidløgssmør ligesom den franske klassiker, men på AMÈLIE serveret med masser af urter og sprøde croutoner. Overraskende og smuk i sin danske form, da havsneglene blev serveret i deres flotte konkylie skaller, men også dejligt trygt genkendelig i rettens hvidløgsdominerede helhed. Og selvfølgelig (fristes jeg til at sige, når vi snakker hvidløg), fik vi til sneglene serveret et glas Sancerre fra Cailottes, med druens gode smag af græs og frugt.
Alt i alt et fint mellemspil før vi ramte næste klassikerfortolkning, hvor en glad gris havde indtaget hovedrollen i en københavnerversion af den velkendte steak frites.
Som trenden her i 2020’erne foreskriver, så var kødet godt gemt på tallerkenen – på AMÈLIE under et potpourri af forskellige løg og urter – og både løgkompot og bearnaise fyldte også meget i billedet. Men det var den saftige steak af dansk velfærdsgris, der lå og samlede kræfter under de friske grøntsager, der så absolut var hovedpersonen i den danske fortolkning af steak frites på AMÈLIE.
Både den tomatiserede bearnaise og den tilhørende skål med pommes pailles – friterede stråtynde kartoffelstrimler – talte ind i essensen af klassikeren steak frites, men samlet set var retten mere end blot en fortolkning, for i sin lethed passer hovedretten på fjerde balkon betydeligt bedre til Operaen, end den klassisk franske ret ville gøre. I en verden der snarere går mod de håndskårne og mere kraftige pomfritter, er det en sjældenhed man får serveret de stråtynde kartoffelstrimler, men på AMÈLIE er det velvalgt at lade dem følge med den gode steak af gris, der i øvrigt også er på forestillingsmenuen i juli måned.
Til vores smagfulde steak fik vi et glas med Syrah – nærmere bestemt en Crozes-Hermitage fra Domaine du Colombier – og den kraftige drue var excellent selskab for retten. Eller som vores kompetente tjener så poetisk formulerede det: Syrah is like a comforting blanket.
Og da vi jo som sagt denne gang for en gangs skyld ikke var på vej i teatret, så havde vi tid til at udforske menukortet lidt grundigere, hvilket betød vi sagde ja til ost før desserten.
Hvid Dame, Krondild, Tila Mundo, Guldglimt, Rød Sønderhave, Drunken Dog, Lihmskov, Grubelagret Vesterhavsost og Delice de Bourgogne. Kært barn har mange navne, og på AMÈLIE har rullebordet altid et righoldigt udvalg af gode oste, som gæsterne får præsenteret ved bordet, og frit kan vælge imellem. Og vi fortrød bestemt ikke at have tilvalgt ostene, der både var vellagrede, veltempererede og velsmagende. Ikke mindst med den dertil anbefalede hvide Bourgogne Clos du Cháteau – en nabo til de berømte marker i Meursault, og i sig selv en outstanding Bourgogne.
Og så var der endda petit fours bagefter.
Ligesom med osten, bliver man på AMÈLIE præsenteret for et righoldigt udvalg af petit fours som dessert, og så er det ellers bare med at vælge dem man får mest lyst til, når den kompetente betjening malende fortæller om de små vidunderes forskelligheder og fortræffeligheder. Jeg valgte først en med blåbær og lakrids, så en med Yuzu (japansk citrusfrugt), og til sidst en let genkendelig pebermynte chokolade – en delikat AMÈLIE fortolkning af den kendte After Eight. På fjerde balkon skorter det nemlig hverken på nytænkning eller fortolkning af klassikere, og da kombinationerne er utallige, er det helt op til dig selv hvordan du vil indlede eller afslutte din aften på AMÈLIE – Operaens lille ny.
God fornøjelse – vi ses i Operaen.
Foto: Sceneblog.dk