⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Voldsomt. Kontrastfuldt. Passioneret. Traditionelt, og så alligevel slet ikke.
Måske er det fordi dansefestivalen København Danser fylder fem år, eller måske er det fordi stjernerne står rigtigt lige nu. Men mit bud er dog, at grunden til at koreografen Marcos Morau og Ballet Nacional de España er i byen med danseforestillingen AFANADOR er, at vi af og til har brug for den totale overgivelse til et koreografisk værk, der er så voldsomt, så stringent i sine kontraster og så passioneret i sit udtryk, at danserne, lyset og musikken smelter sammen – uden på nogen måde hver især at afgive kunstnerisk suverænitet. Og så er AFANADOR endda bare et billede af et billede. Men hvilket billede!
At Marcos Morau allerede nu gæster Danmark igen, efter han i 2025 viste sit flotte værk SONOMA i Østre Gasværk, skal selvfølgelig tilskrives dansefestivalen København Dansers forrygende ledelse Ulrik Birkkjær og Thomas Mieth. For når de ikke lige har smidt skoene for at præsentere deres hjembragte forestillinger på Københavns største scener, så bruger de resten af året – mens vi andre slikker sol på stranden eller sipper drinks på en hotelbar – på at rejse verden rundt for at finde et udvalg af verdens bedste danseforestillinger, som de så overtaler til at komme til København. Og man kan ikke klandre dem for at have inviteret Marcos Morau så hurtigt igen, for værket AFANADOR – som Morau & La Veronal har skabt sammen med Ballet Nacional de España under ledelse af Rubén Olmo – er intet mindre end et pragtværk.
Og at forestillingen så endda også bliver vist som sidste brik i den nye københavnske dansefestival Yes – dance biennale 2026 er jo bare helt perfekt.
Forestillingen AFANADOR (på dansk; arbejdsmand) er skabt på baggrund af den colombianske fotograf Ruvèn Afanadors sort/hvide portrætfotos af flamencodansere – billeder hvor den traditionsrige flamencodans står stærkt, men ikke uanfægtet. Og det er netop billedernes iboende spørgsmålstegn som Marcos Morau & La Veronal har arbejdet videre med i det koreografiske arbejde med de sindssygt dygtige flamencodansere fra Ballet Nacional de España. Men selv om AFANADOR er et koreografisk pragtstykke, er forestillingen kun blevet så helstøbt et værk, fordi også Max Glaenzels scenografi, Bernat Jansàs lys og Silvia Delagneaus kostumer er i tråd med fotografens oprindelige sort/hvide idé.
Og det er lige før jeg påstår det samme vedr. komponisten Juan Cristóbal Saavedras potente musik, hvad enten det er de elektroniske elementer, klokker og trommer som vi får gennem højtalerne, eller den vilde flamencoguitars spændstige toner og sangernes kraftfulde stemmer der fylder salen live.
For både toner og performance flyder sammen med Marcos Moraus tanker om at fortsætte fotografens kunstneriske udtryk, og samtidig udfordre det traditionelle i flamencodansen. Det er simpelthen gåsehudsfremkaldende at høre den traditionelle andalusiske og spanske form for sang og toner, mens de mere end 30 dansere på scenen udfører den lidenskabelige flamencodans – i Marcos Moraus vibrerende og stringent udførte scenebilleder.
Danserne i Marcos Moraus AFANADOR er meget mere end 30 individuelle dygtige dansere – de er en sammenhængende og levende organisme, der med sit sort/hvide udtryk understreger deres stålsatte vilje og stolthed. Traditioner eller ej.
Dansefestivalen København Danser viser Marcos Moraus AFANADOR d. 26.-27.-28/9, 2026 på Gamle Scene i København.
Foto: Merche Burgos