AMÈLIE I OPERAEN Forestillingsmenu, efterår/vinter 2026 // Operaen, Det Kongelige Teater

Anmeldelse af forestillingsmenuen, efterår/vinter 2026 på restaurant AMÉLIE i Operaen.

Man kan sagtens nå fire retter, og endda starte med et lille glas vederkvægende Champagne fra Valérie og Gaël Dupont, når man skal til EVITA i Operaen.

For forestillingsmenuen på den nye AMÈLIE i Operaen, der har overtaget efter Restaurant Almanak på fjerde balkon, er skarpere end nogensinde. Både smagsmæssigt – og afviklingsmæssigt. Og da deres bud på et første glas er Champagnen En Chemin, der er en lille rejse gennem Valérie og Gaël Duponts mange marker, og dermed en blanding af Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, der alt i alt giver en frugtig vin med bløde bobler, kan det stærkt anbefales at starte aftenen der.

Man kan vælge mellem tre eller fire retter, og vi valgte altså Amélies fire retters forestillingsmenu.

Ballotine af Ørred – Dild – Fennikel. Foto Sceneblog.dk

Første ret på tallerkenen var en fornemt arrangeret ballotine af ørred, der var koldrøget og stadig havde masser af bid, sin farslignende tilstand til trods. Og rullet i dild, samt omkranset af mild fennikel, var smagen af ørred intakt i retten, der ved bordet blev overhældt med en let vinaigrette.

Og ledsaget af et venligt glas Ecker-Eckhof Roter Veltliner fra Østrigske Wagram, var det en smuk indledning på aftenen hos Amélie.

Anden ret var anderledes rå i udtrykket, for med de rigelige mængder af carpacciotynde skiver dådyr på tallerkenen, var vi med et snuptag på tur langt ind i skoven. Ikke bare var carpaccioanretningens dunkle farver tiltrækkende som var det heksens hus dybt inde i den vilde skov, men med de mørkt ristede croutoner, samt de sorte nuancer af enebær og solbær, samt selvfølgelig dådyrets dybrøde kød, nænnede jeg næsten ikke at forstyrre roen på min tallerken.

Carpaccio af dådyr – Enebær – Solbær. Foto Sceneblog.dk

Men var man først i gang, var det svært ikke bare at sno de dyrebare stykker råvildt om sin gaffel, og stornyde den dunkle smag, og samtidig mærke den sprøde kombination med croutonerne der knasede som var det tørre kviste på skovbunden.

Og da Amélies sommelier havde udvalgt en strålende Morgon fra Domaine Joseph Burrier – en Grand Cras fra 2025 – til at ledsage dådyret på dets sidste rejse, var retten og oplevelsen komplet.

Komplet er også et ord der kan bruges om tredje ret, eller hovedretten om man vil, for den økologiske and vi fik serveret, var gået en stor bue udenom traditionelt dansk tung juleservering, og var i stedet både elegant og enkelt anrettet på tallerkenen.

Økologisk and – Rød spidskål – Tyttebær – Svesker. Foto Sceneblog.dk

Vores lækre stykke and fra Varde Ådal var serveret med rød spidskål, samt en lille tartelet med confit de canard, og da det perfekt lyserøde kød også generøst blev overhældt med andesauce med svesker og godter, så var smagene velkendte – bare serveret lidt lettere, og lidt mere elegant end man er vant til ved en traditionelt dansk ret med and. Og det er jo helt rigtigt tænkt, da det aldrig er skægt at være alt for proppet, når man skal sidde to-tre timer i et teatersæde.

Og når sommelieren så endda har fundet en Châteauneuf-du-Pape fra Domaine Elodie Jaume frem – en 2024 Cabrières – så er man tættere på himlen end normalt. Den unge kompromisløse vinbonde Elodie Jaume dyrker Grenache, Syrah og gamle stokke med Mourvèdre økologisk (certificeret) og hun går snart all-in med biodynamisk dyrkning. Så kast dig endelig ud i et svingende glas fuldmodne røde druer på Amélie – det smager ikke bare himmelsk, du støtter også Elodie og den voksende økologiske bølge i Frankrigs vinproduktion.

Og så, den fjerde og sidste ret, Amélies eget bud på en Rice pudding. For ingen forestillingsmenu uden lidt sødt.

“Rice pudding” – Kakao nips – Havtorn. Foto Sceneblog.dk

Den ser jo ganske uskyldig ud, Amélies eget bud på en Rice pudding. Men intet er som det ser ud, for når du stikker skeen i den fine ris budding, så dukker der den herligste havtorn op, et twist der pludselig giver den søde ret et nyt og friskt ansigt. Og med den knasende kakao tuile på toppen, kan du bare nyde forestillingsmenuens sidste mundfulde.

Og hvis du også er til det lette, brusende og ikke så alkoholtunge i glasset, så vil jeg anbefale et glas VINTER, Amélies Sparkling Tea fra København, der passer aldeles fint til desserten.

Alt i alt tog vi et ret komplet smagsindtryk med os fra bordet, for Amélies fortolkninger taler lige ind i nutiden – og i en forestillingsmenus absolutte krav om både tilpasset volumen og effektiv afvikling.

Foto: Sceneblog.dk

SE MERE HER OM FORESTILLINGSMENUEN PÅ AMÈLIE I OPERAEN

LÆS ANMELDELSEN AF MUSICALEN EVITA HER