Anmeldelse: EVITA // Musical i Operaen, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Magtdemonstration. Plain and simple. Det Kongelige Teater flekser muskler i musicalen EVITA i Operaen, hvor Niclas Bendixens iscenesættelse af Andrew Lloyd Webbers klassiker er ren lækkerhed.

Med Kenneth M. Christensen som fortællerfiguren Che i centrum, og Sara Viktoria Bjerregaard og Cecilie Stenspil der deler rollen som Evita, leverer Det Kongelige Teater en overdådig version af Andrew Lloyd Webber og Tim Rices ikoniske musical. Niclas Bendixens iscenesættelse er ikke blot fremragende sunget og spillet af hovedrolleindehaverne, men hele opsætningen, med scenografi af Benjamin la Cour og en perfekt koreografi af Signe Fabricius, emmer af dilemmaet i fortællingen.

Sara Viktoria Bjerregaard som Evita. Foto Maria Albrechtsen Mortensen

Jeg er stadig din, Argentina.

For historien om pigen fra arbejderklassen, der målrettet gennem hele livet går efter magten, og til sidst bliver helgenkåret af folket, fordi de nu kan se sig selv i kvinden bag præsidentfruen Eva Peron, er ikke uden moralske dilemmaer. Dilemmaer og spørgsmål, der hele tiden stilles af fortællerfiguren Che, der ligesom revolutionshelten Che Guevara ikke bare bukker og nejer for magtens figurer.

Så hver gang den unge Eva nedlægger en mand, blot for at kravle et trin op ad karrierestigen – det være sig en sanger, en sømand eller en officer – så stiller Che spørgsmålet, om det er nu også er den rigtige måde at gøre det på. Og selv om folkemængden går i ekstase, fordi en af deres egne har opnået det uopnåelige – at blive gift med præsidenten, så køber Che, på vores vegne, ikke helt præmissen om Askepot fortællingen i Evitas tilfælde.

Kenneth M. Christensen som Che, og ensemblet som Argentinas militær der altid går i takt, og borgerskabet der fnyser ad kvinden fra arbejderklassen. Foto Camilla Winther

Men hun gjorde intet for jer!

I overlegen stil bruger Operaen og Det Kongelige Kapel sine muskler i fortolkningen af Andrew Lloyd Webbers storladne musik, når det store ensemble, plus det rytmiske kor Vocalicius, folder hele Signe Fabricius’ pragtfulde koreografi ud sammen med solisterne. Et flot hold af solister – der ud over Christensen, Bjerregaard og Stenspil også består af en hylende skæg Carsten Svendsen som den selvglade entertainer Augustin Magaldi, Evas første elsker, samt en stramt spillende Julian Kellerman som præsident Perón og en både bedårende og flot syngende Dafne Stilund Nielsen som præsidentens elskerinde.

I det hele taget er musicalen EVITA i Niclas Bendixens iscenesættelse en solid sejr for Det Kongelige Teater, der en gang for alle har bevist at de kan skabe noget andre ikke formår, og dermed selvfølgelig er fuldt berettigede til også at producere musicals.

Så når Evita, hvad enten det er i form af Sara Viktoria Bjerregaard eller Cecilie Stenspil, til sidst i forestillingen ligger på sit sidste, og Che, med en mikrofon i hånden, spørger hvad der gik galt, så er det lige så tårevædet som jeg forestiller mig det har været ved urpremieren i London i 1978.

Og som Che til sidst må indrømme: Hun har spillet sin rolle så godt som hun kan.

Kenneth M. Christensen og Cecilie Stenspil som Che og Evita – foto Camilla Winther

Så forstå de valg jeg traf.

Det Kongelige Teaters musical EVITA spiller på store scene i Operaen d. 14/11 – 20/12, 2026.

Foto Camilla Winther (foto 1, 3, 4) og Maria Albrechtsen Mortensen (foto 2)

SE MERE HER OM MUSICALEN EVITA PÅ DET KONGELIGE TEATER

Spise før forestillingen?

SE ANMELDELSEN AF FORESTILLINGSMENUEN PÅ AMÉLIE I OPERAEN