AAMANNS REPLIK // Skuespilhuset, Det Kongelige Teater

Anmeldelse af Teatermenuen på restaurant Aamanns REPLIK i Skuespilhuset.

Kunsten på scenen er naturligvis det vigtigste på et teater, men når man som undertegnede både har været publikumschef på meget store scener, samt restauratør på en mindre scene, så ved man at publikum hurtigt kan komme i forbandet dårlig stemning før forestillingen, hvis ikke de føler sig vel modtaget på teatret. Og det går let ud over oplevelsen af forestillingen.

Så da Aamanns overtog restauranten i Skuespilhuset i 2021, lyttede jeg godt efter hvad folk sagde om den nye restaurant REPLIK. Kunne de noget på et teater? Ville de noget? Og da avisernes anmeldere også talte godt om de kulinariske udskejelser, så det lovende ud for publikum i Skuespilhuset. Nu er der så gået et godt stykke tid, der er ikke flere Corona restriktioner eller noget, og hvedebrødsdagene er overstået big time. Så nu er spørgsmålet: kan Aamanns REPLIK klare opgaven med at servicere et kræsent publikum på Det Kongelige Teater?

Det korte svar er ja!

Og restauratør Adam Aamanns REPLIK på det spørgsmål, er en teatermenu på ikke mindre end syv retter. Men nu er det jo ikke antallet af retter der alene bestemmer, om en menu før en forestilling er god – en teatermenu skal ud over at være velsmagende, også være afstemt, punktlig og præcis. For hvem kan nyde maden, hvis man sidder og hopper nervøst i stolen når teatret ringer tredje gang, og aftenens forestilling er ved at gå i gang før sidste ret er serveret. Men teatermenuen på Aamanns REPLIK lever fuldt ud op til kravene, med et koncept hvor størstedelen af menuen serveres samlet, og bordet deles om retterne.

Man skal bestille teatermenuen på forhånd, så køkkenet har styr på hvad de skal nå inden forestillingen, og med det samme vi satte os ved bordet, fik vi sat en lille hummus med rugbrødschips på bordet. Ikke påtrængende eller forceret – bare god timing. Og de sprøde chips med REPLIKs velsmagende hummus af solsikkekerner var lige hvad vi havde brug for, indtil menuen for alvor lagde fra land, med den bedste bisque jeg har fået længe.

En strandkrabbebisque blev serveret i en skål med torsk, kammuslinger og jordskokker, og den cremede konsistens var perfekt, næsten kun overgået af kammuslingerne der smeltede på tungen. Hvis en bisque kammer over, er for koncentreret, eller portionen er alt for stor i misforstået venlighed, kan den kvæle dine smagsløg, men REPLIKs krabbebisque var bare perfekt i både konsistens og servering.

Næste servering, som viste sig at være den store fælles servering, indeholdt fire små retter.

De fire retter var vandbakkelser med rejer og purløg, islandsk laks med julesalat, appelsin og mandler, et par frikadeller med kartoffelkompot, stikkelsbær og grønkål, samt en dygtig portion tatar – overstrøet med de lækreste friterede kartoffelpinde. Der fulgte ikke umiddelbart brød med til serveringen, men da vi bad om det, kom det susende, og vi så da også brødkurve på de fleste borde.

De lette vandbakkelser forsvandt hurtigt fra fællesfadet, og hos undertegnede ramte min slet ikke tallerkenen – den røg ned i én mundfuld. Muligvis ikke noget der står i Emma Gad, men det var for fristende, og jeg kan anbefale det. Dernæst fulgte laksen, og med lidt julestemning foranlediget af appelsinen og den let bitre julesalat, var laksen en velkommen mellemret før de lidt tungere kødretter.

Så kastede vi os over tataren, der med sin sennepsdressing og de friterede kartoffelpinde viste sig som lidt af en smagseksplosion. REPLIKs tatar fik min normalt ikke-tatarspisende ledsager til at opgive al modstand, og helt uopfordret erklære sig for omvendt. Sig ikke at kunst kun hører hjemme på scenen – her var den serveret på brun keramik og hvid dug.

Sidste ret på fællesfadet var frikadellerne med kartoffelkompot, der bestemt både var veltillavet og fint garneret med tyttebær – vi satte pris på lidt syrlighed som modspil til rettens tyngde. Men for ikke at proppe os, før vi skulle ind til forestillingen, levnede vi det meste – det er ikke rart at sidde i flere timer på propfuld mave. Men ret skal være ret – folk er jo forskellige af statur, så andre vil måske nyde denne lidt tunge, men velsmagende vinter ret, før man sætter tænderne i den lille dessert, som afslutter Teatermenuen.

Desserten bestod af et lille stykke appelsinkage med pekannødder og vaniljeis, og blev således det sidste indtryk af restaurant Aamanns REPLIK, og selv om vi allerede var godt mætte, så røg den også ned med et smil – ledsaget af den sidste slurk af Aamanns selection Montefalco Rosso fra huset Di Filippo. Kage og rødvin har altid dannet et godt par i min bog.

Summa summarum – nærværende Sceneblog anmeldelse i kategorien Kunsten udenom scenen, kan kun anbefale Teatermenuen på Aamanns REPLIK. Sceneblog kan konstatere at Teatermenuen lever op til Skuespilhusets høje standard, og vi, det kræsne publikum på Det Kongelige Teater, kan roligt reservere bord før forestillingen.

Foto: Sceneblog

SE MERE HER FRA AAMANNS REPLIK I SKUESPILHUSET