Feerne festede, brødrene tæskede trommeskind, de engelske højlandstoner ramte lige i hjertekulen, og jamaicansk dancehall skabte Platform scenen om til en fest.
Selvfølgelig handler festivalen primært om musik, men set fra et scenekunstnerisk perspektiv, blev Roskilde Festival 2026 og deres Art & Activism program også præcis så skønt, skævt og udfordrende som mange performance aficionados havde forventet. Inklusive undertegnede. Og dog – for RF26 blev så alligevel ikke præcis som jeg havde forventet – Art & Activism programmet og Platform scenen blev nemlig i år drejet over i en mere musisk retning, hvor performancebegrebet udfordrede musikken – og vice versa.
De rendyrkede performances får hver deres anmeldelse, så hold øje med Sceneblog.dk den næste uges tid, hvor der vil dukke anmeldelser op af SPIRALLING af Elle Fierce, ENTER THE FLESH af Dorotea Saykaly og Emil Dam Seidel, I FEEL LIKE A PIECE OF PAPER af Noah Umur Kanber, HEART TO RIDE af Joana Öhlschläger, FERAL FANTASIES af Andreas Haglund, samt Betty Nansen Teatret og Elisa Kragerups iscenesættelse af ANGÅENDE MIG i scenografien fra forestillingen Les Miserables.
Men som sagt bød Platform scenen – epicentret for Art & Activisms performances på RF – således i år ikke udelukkende på klassisk performancekunst, men præsenterede også en del interessante koncerter, der var valgt på grund af deres performative kvaliteter.
Med THICKET gav brødrene Nielsen Platform publikummet den strammeste gang trommeskindstæsk set længe, og den forventningsfulde crowd – der helt sikkert kendte brødrene fra hhv bandet Iceage (Dan Kjær Nielsen), og Cuirass og Scimitar (Adam “CCsquele” Nielsen), oplevede de to brødre når de er bedst – i fuld kontrol over både lyd og rum.
Med opsatte surroundsound højtalere mellem Platforms bænke skabte brødrene et underliggende lydtæppe, der ikke bare omringede deres percussion- og trommesætstoner, men også understregede deres improvisatoriske evner.
THICKET var en intens halv times lydcollage/kombat mellem de to musikere, der kom ind på scenen iført lange frakker, gjorde tegn til publikum om at rykke nærmere, leverede et uendeligt og uafbrudt crescendo og en kraftudladning af dimensioner i 30 minutter, hvorefter de tog deres lange frakker på igen og vandrede ud – uden et ord. Cool cats som vi sagde engang.
Og nærmest modsat trommeskinds tæskeholdet, så skabte SHOVEL DANCE COLLECTIVE en både rørende og kontemplativ koncert på Platform.
I dreamed a dream the other night.
Med bl.a. små klokker, tromboner, violiner, tværfløjter, en lut og en harpe, skabte ni formidable musikere fra Storbritannien en højlandsstemning på Platform, hvor de bevægelige vægelementer med bænke var rykket helt tæt sammen, så scenen nu bestod af et rum – et rum hvor den ellers glemte folkemusik nu herskede.
Og med sange hvor vokalen til tider stod alene i rummet som en reminder om fordums tiders ro og mening, skabte det eksperimenterende kollektiv den smukkeste stemning, der mildest talt kom bag på publikum. På Roskilde Festivalen falder man tit forbi en tilfældig koncert eller et event der ser interessant ud, og i dette tilfælde var der mange der ikke kunne rumme det nærvær som SHOVEL DANCE COLLECTIVE udstrålede, og derfor forlod rummet med den fortættede atmosfære. I løbet af den lille time koncerten varede talte jeg i alt 56 mennesker der helt stille forlod koncerten, men samtidig blev hver og en af de ledige pladser straks overtaget af en ny tilskuer i det tætpakkede Platform scenerum. Og det er præcis det der viser at Art & Activism chefen Jude Bennett har set helt rigtigt, da hun hentede kollektivet til RF26 med deres performative vibe og varme udstråling.
Udstråling var der også i stor stil da Tamara Alegre indtog Platform med 1GUH WATCH og deres jamaicanske rytmer.
Med DJs bag pulten, dansere på gulvet og dancehall vibes der eksploderede fra start af, fik vi Jamaica til Roskilde, der med ét summede af en dancehall kultur der bredte sig som en steppebrand.
Koreograf og danser Tamara Alegre førte an i både attitude og moves på floor, og efter dansere som Miss Rose og Eye Juice havde givet os eksempler på trin som Twitch, Guzu Bounce og Krutch – alt sammen til DJ Pappis toner der buldrede derudaf – så åbnede gulvet for alle, og dancehallfesten var i gang. Endnu et eksempel på hvordan Platform scenen også kan bruges – og blev brugt på RF26 under Art & Activism.
Og da der jo også var masser af kunst og performance aktiviteter udenfor Platform, får I lige et øjebliksbillede af FEERNE, der både under First Days på campingområdet, og i Final Days på festivalpladsen, kørte rundt og spredte gode vibrationer og kærlighed til folket. Her har feerne Carla Viola Thurøe, Ludvig Brostrup og Hávard Magnussen fanget en regnvåd festivaldeltager, som de med underskøn sang og sand fe-agtig optræden får i bedre humør.
Hvad skulle vi dog gøre uden feer?
Og som sagt, så er der anmeldelser af adskillige superfede Art & Activism performances på Roskilde Festivalen undervejs i de kommende dage – så hold øje med Sceneblog.dk.
Foto: Sceneblog.dk