⭐⭐⭐⭐⭐

Anna Malzers neoeuropæiske mareridt makes you wanna cry.

2016, kl 16:29. Mere end 1000 følgere ser med, når Océane livestreamer sit selvmord i en forstad til Paris. En flække, hvor drømmen om familieidyl oftest forbliver en drøm, og hvor alle pigerne vil ligne Taylor Swift. Anna Malzer er forfatter og instruktør bag monologen 16:29, om en ungdomsgeneration i oprør, om dødsdrift og drømme, om de sidste timer i en forstadspiges liv.

I et helt lyserødt boudoirlignende værelse sidder Océane (Amira Jasmina Jensen) og fortæller sin historie. Hudløst og ærligt, fra hendes perspektiv. Anna Malzer rammer perfekt den trøstesløse stemning i den fattige forstad, og fra første moment er man som publikum draget ind i pigens teenageliv.

Jeg hedder Océane – ligesom det motel ved Burger King. Jeg er opkaldt efter et motel ved en motorvej.

Hun fortæller om sit liv og sine kvaler, om sine gyldne stunder med den gamle jødiske dame hun passer på et plejehjem, og om hvordan hun bliver behandlet af mændene i sit liv. Hun svinger mellem smil og indestængte følelser, og hun planlægger lige så stille hvordan hun – med sin røde Chanel læbestift på – vil udsende sit sidste budskab. Et Instamoment hun har annonceret vil komme, og som skal rive benene væk under hendes 3000 følgere på Instagram.

Det er som om der flakser fede fluer rundt i min hjerne. Nej! Jeg er ikke sådan en pige der er blevet voldtaget!

Hun er forvirret men målrettet, smilende men knust, og med sit let læspende teenagesprog får hun gjort klart, at hun vil bestemme hvordan hendes eftermæle skal være. Amira Jasmina Jensen er både vidunderlig og forstemmende som Océane, og med Anna Malzers knivskarpe replikker får hun sat ord og følelser på en ubærlig handling. Det sidste vi ser, er ansigtet af den forfærdede politimand der samler Océanes telefon op fra skinnerne, og slukker transmissionen.

2. akt af den todelte forestilling på Momentum, er et gennemkomponeret videoværk af hiphopkollektivet Capital Fluxus, der med medlemmer fra fem forskellige europæiske lande, på fornemste vis repræsenterer NEO-europa. Værket er i fin forlængelse og sammenhæng med monologen, et brutalt og hudløst portræt af den neo-europæiske rodløshed der efterhånden er fremherskende på hele kontinentet. Man sidder stadig med Océanes monolog i hovedet, mens man i videoværket med den stærke lydside følger de unges flakkende liv med fest og farver, med kærlighed og misbrug, med stoffer og depressioner. Capital Fluxus værket er ligesom monologen, gennemsyret af respektindgydende hudløshed.

16:29 er en umådeligt velskrevet monolog, og Anna Malzers personlige instruktion af den meget velspillende Amira Jasmina Jensen er så god, at man glemmer at Malzer lige er kommet ud af scenekunstskolen. Og med 2. akten, det hudløse videoværk af Capital Fluxus, er hele forestillingen blevet et respektindgydende pletskud med internationalt snit.

Foto: Daniel Buchwald

SE MERE