⭐⭐⭐⭐
”Hvordan smager et skrig? Hvilken farve har det?”
Man kan mærke helikopterens rotorblade lige over hovedet, når den tunge lyd af sovjet russiske Mil Mi 28’ere drøner ud i rummet. Andreas Dawes iscenesættelse af Svetlana Aleksijevitjs dokumentarbog ZINKDRENGENE lægger hårdt ud – og forbliver der i tre timer – i det hjerteskærende, urimelige og ulykkelige univers som Sovjets krig i Afghanistan var, både for dem der var udsendt og for dem der var efterladt.
AKUT360’s dramatisering af den Nobelprisbelønnede forfatters værk er både berettiget og nødvendigt, for historien der officielt skrives om krigen i Afghanistan, og dermed det vores børn lærer i skolen, er oftest en lang fortielse og benægtelse af de faktiske omstændigheder. Så når det formidable hold med Jesper Hyldegaard, Marina Bouras, Charlotte Munck og Brian Hjulmann på scenen giver liv til de udsendte soldater, og ikke mindst deres familier og efterladte, er der grund til at spidse ører.
”Det menneskelige udgør ikke en særlig stor del af mennesket”
Svetlana Aleksijevitj har snakket med, hørt på, og loyalt nedskrevet de mange ofres skæbner og beretninger – og det er netop denne proces, der er det dramatiske greb som Andreas Dawe bruger i sin forestilling ZINKDRENGENE.
Vi hører den ene hjerteskærende beretning efter den anden, og gennem tre timer lytter vi til krigens ofre, hvad enten det er familien der ikke ved hvad der er i den forseglede zink kiste de modtager efter krigen, den alkoholiserede veteran der ender som en paria i samfundet, eller moderen hvis hjemkomne søn er så traumatiseret, at han slår en tilfældig ihjel med hendes kødøkse.
Krigen i Afghanistan var indiskutabelt lang og grufuld, og fortællingerne uden tvivl mangfoldige ud over enhver beskrivelse, men når budskabet skal formidles, og en prisbelønnet bog skal dramatiseres på en scene – så ville det klæde iscenesættelsen hvis dramatikeren var hårdere i sin udvælgelse af materialet. De tre timers udpenslet ulykke er blevet lidt for lang, og selv om Andreas Dawe mener det bedste, så kunne forestillingen med fordel have været en time kortere. Men, AKT360 har gjort det igen – ZINKDRENGENE er absolut dramatiseret litteratur på højeste niveau.
Foto: Henrik Ohsten Rasmussen