Virtuelt 5. kapitel: BIODIVERSITET, FuturX // P44, Sydhavn Teater

Alting er ensomt og mørkt

P44 og Sydhavn Teaters virtuelle transformation.

Sceneblog har i lang tid haft kikkerten indstillet på Sydhavn Teater og P44, hvor Mille Maria Dalsgaard & co. har forsket i fremtiden i deres performancelaboratorium. De var godt i gang med FuturX, hvor femte kapitel lige var gået i gang, og pludselig blev de – som alle andre – ramt af Coronakrisen.

Men hvor mange andre er gået i panik eller ligger krøbet sammen i fosterstilling, så er det påtvungne virtuelle scenerum slet ikke noget nyt for det lille, men banebrydende teater. I lang tid har Sydhavn Teater arbejdet med virtuelle universer, og den aktuelle FuturX installation – hvor femte kapitel er Ingrid Solviks BIODIVERSITET (en fremtidig verden uden dyr) – er derfor ikke langt fra den form for scenekunst som for tiden er den eneste mulige – den streamede, den gengivne, den virtuelle verden.

Sydhavn Teater har derfor besluttet at FuturX flytter fra det fysiske rum til det virtuelle.

P44 vil, med kunstnere siddende i tre lande og via alle digitale muligheder, skabe et kunstnerisk talerør der set fra perspektivet af en fremtidig verden uden dyr, vil færdiggøre FuturX og kapitlet om biodiversitet. Det vil blive i form af både film og via sociale medier, og i kunstnernes hjemmeisolation vil de arbejde på at skabe en oplevelse, hvor det virtuelle rum kommer til at matche performancelaboratoriet P44s høje kvalitet.

Derfor vil man fra næste uge kunne interagere med performerne, og få 1:1 oplevelser via de digitale kanaler.

Den første video er lige blevet postet HER.

Foto: Lars Grundwald

SE MERE