TOUR DE CHAMBRE // Skuespilhuset, Mellemgulvet. Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐

Vi tager det Prima Vista, Asta.”

Når en forfatters værk skal fortolkes og formidles på en scene, skal iscenesætteren være lige dele empatisk og hård i filten, for ingen forfatter er tjent med bare at blive strøget med hårene, og intet publikum har fortjent en holdningsløs kopi. Derfor er det en gave at Det Kongelige Skuespil har ladet husinstruktør Sigrid Strøm Reibo fortolke forfatteren Tine Høegs TOUR DE CHAMBRE, for instruktøren har i samarbejde med forfatteren, men med hård hånd, skabt et selvstændigt værk på scenen. En forestilling der ikke bare matcher romanen, men lever sit eget liv med poesien, ordene, konflikterne og kærligheden, præsenteret af et flot ensemble med Fanny Louise Bernth og Anna Bruus Christensen i front, samt en magisk Siv Øyunn Kjenstad bag trommesættet på scenen. Som et græsk kor fortæller Øyunn historiens stemninger og følelser, og hver en handling på scenen bliver understreget med en tone eller ordløse sange fra den originale kunstner.

Jeg er 33. Ungdommens tredje fase.”

Tine Høeghs fortælling, hvor den spirende forfatter Asta flytter ind på et kollegie, og kæmper med sit forfatterskab samtidig med at kærligheden presser sig på i adskillige udgaver, kunne hurtigt forsvinde i trivialiteter og sødsuppe, men Sigrid Strøm Reibo formår i scenograf Astrid Lynge Ottosens forbløffende effektive spånpladekollegie at få Høegs pointer og poetiske nerve med i forestillingen på fineste vis.

Forestillingen TOUR DE CHAMBRE spiller på Mellemgulvet i Skuespilhuset 18/9 – 21/10.

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER