⭐⭐⭐⭐
”Nu taler jeg i dit øre, og hvis du ikke kan høre mig, så ræk hånden op – så får du hjælp”
Der er humor i øregangene fra start af på Blaagaard Teatret, for det er gennem en fiks lille Earbud – en lille let høretelefon der hænges uden på det ene øre – at forestillingen TILBAGE TIL FOR EVIGT høres.
Men TILBAGE TIL FOR EVIGT er så meget mere end blot lyde og ord i øret, det er en undergangsfortælling med bid, et dystopisk bud på menneskehedens udløbstid, men også et håbefuldt ønske om en planet der overlever os alle.
Futurismen driver som kondens ned af glasvæggene i scenograf Karin Gilles drivhuse, der ikke bare er en understregning af menneskets plads på jorden – som en midlertidig, og efterhånden nærmest kunstigt frembragt gevækst – men også skaber et udstillingsvindue for den Antropocæne tidsalder.
Danserne Astrid Pauline Schmidt og Jan Vesala, samt Yael Gaathon, der har arbejdet med Butoh gennem årtier, udgør trioen på scenen, der som menneskets sidste rester trækker vejret tungt. For de tre er hvad der er tilbage af den storforbrugende menneskerace, den selvforherligende og vækstglade dyreart, som føler sig hævet over alt og alt alle på planeten vi kalder Jorden. Men nu er enden nær, og hvad skal der til for at den sidste rest af menneskeheden kan plante håbet om begyndelsen af en ny tid? En ny epoke?
”Min stemme er slukket”
I bedste Butoh stil står de tre gråhvide skikkelser og kigger ud mod publikum, mens de ganske langsomt udtrykker den længsel efter liv, som de selv er skyld i er ved at ebbe ud.
Dramatiker Line Mørkeby tager et skridt bagud og sænker farten i manuskriptet, og Charlotte Munksøs iscenesættelse følger trop, og lader publikum få tid til at tænke over den mindste bevægelse eller åndedræt der høres. Forestillingen TILBAGE TIL FOR EVIGT er ikke langsom. Den er tænksom. For menneskene i drivhusene er ikke bare ved at dø, de planter nyt håb for fremtiden. Bare uden os.
TILBAGE TIL FOR EVIGT spiller på Blaagaard Teatret fra d. 20. oktober til d. 17. november 2022.
Foto: Camilla Winther