SYDHAVNENS LABORATORIUM // Sydhavns Teater

#yesjegfikensavlesmileyaffrederikfetterlein

Ethvert teater med respekt for sig selv har et laboratorium, hvor ideer, drømme, eksperimenter, og spirende talenter kan efterprøves, og Sydhavn Teater er ingen undtagelse. Jeg tror simpelthen aldrig de keder sig på teatrets kontor på Karens Minde Kulturhus, for Mille Maria Dalsgaard & co har altid noget nyt på programmet, og denne gang er det temaaftener i et hit-and-run format der skal afprøves.

Sydhavnens black box tog på første temaaften imod instagrammer, lyriker og pop-poet Sofie Diemer, der havde skrevet sammenlagt en times fragmenteret tekst om food-porn, FB-likes og smileys, samt afhængigheden af SoMe verdenen. Det var blevet til en overvældende pink verden, hvor Mille Maria Dalsgaard, Maria Carmen Lindegaard og Sofie Diemer selv, i bedste revystil gav den gas med alt fra lyserød Madfullness og Guacamole-fællessang, til præsten i kirken der prædiker chips’n’dips evangeliet.

Masser af sjove ideer, masser at udforske. Laboratoriet længe leve!