⭐⭐⭐
”We are not rational actors, George”
Som et gammelt ægtepar kommenterer de to gamle mænd i SLAPSTICK & SLAUGHTER mere på hinanden end på showet, som i bedste gadeteaterstil har et stort maleri med fire fødder som midtpunkt. Maleriet bliver brugt som backstage, bagtæppe og skærm for et virvar af sketches, som bliver sprøjtet ud af Richard Headon & Jon Beedells dadaistiske gale univers. Men selvom the whitehaired revolvers virker totalt gakkede i fremstillingen, er der mening med galskaben.
”A bayonet is a weapon with a worker at both ends”
Krig, samfundsnormer og tilværelsens ulidelige lethed bliver ristet af de to gamle entertainere, hvis absurde teater kører på så høje nagler, at man er hele tiden seriøst bange for at de skal falde om med hjertetilfælde. Det gør de bare ikke – til gengæld udgøres lydscenografien af en rejsegrammofon med håndsving, bakket op af de to entertaineres rytmiske tilstedeværelse, med alt hvad det indebærer af skeer, tøndebånd, støvletramp og kropslyde.
Desperate Mens SLAPSTICK & SLAUGHTER er et fint lille absurd afbræk i en hverdag, vi troede vi vidste hvordan så ud.
(eller som jeg overhørte en pulikummer hviske ved premieren: de er jo seriøst ikke raske!)
foto: Desperate Men