SLAG – NÅR HJERNEN BLØDER / Bådteatret

⭐⭐⭐⭐

FORESTILLINGEN DER NÆGTER AT GÅ I STÅ…

Helene Kvints forestilling SLAG – Når hjernen bløder er, trods alle odds, en meget smuk og poetisk oplevelse.

Som grundpræmis har Rolf Heims umiskendelige dukketeater-gen bredt sig ud over forestillingen, så man som publikum både følger tanker og handling via live-optagelser fra et dukkehus, og både den slagramte kvinde og hendes mand bliver dubleret af dukker, som sideløbende bliver vist på en storskærm.

Begge spillere på scenen – Jacob Stage og Helene Kvint – spiller, bevæger og danser sig med voldsom indlevelse igennem alle mulige og umulige situationer i hverdagen, og koreografien gør at hele forestillingen bliver fnug let, hvor den ellers på grund af det alvorlige emne burde være en særdeles tung affære.

Vi er vidner til hvordan to mennesker bliver hårdt ramt af et slagtilfælde, men med både objektteatrets magi, den afvæbnende koreografi, samt en eminent stemningsskabende lydside fra bl a David Lynch film – så ender SLAG med at blive en af de mest rørende forestillinger jeg har set i lang tid.

Idé Helene Kvint
Medvirkende Helene KvintJacob Stage
Instruktion Rolf Heim
Videokunst Helle Lyshøj
Lyddesign Erik Christoffersen
Lysdesign Jón Gelting
Scenerum og kostumer Camilla Lind

https://www.facebook.com/events/1449668311738270/?fref=ts