⭐⭐⭐⭐⭐
Mikael Fock siger SKY66EN et tekno-antropologisk eksperiment, når han sætter en AI (kunstig intelligens) på scenen, sammen med et levende væsen med følelser. Den lærde mand i HC Andersens eventyr af samme navn siger; Jeg tror min skygge er det eneste levende, man ser derovre! da han havde sendt sin skygge over til poesiens hus, for at udforske det ukendte.
Og begge disse kloge mænd har ret, for hvad andet end det perfekte væsen stræber vi efter, når vi mennesker skaber maskiner der bliver så velfungerende, så kloge om man vil, at de ikke bare kan arbejde for os eller med os, men med tiden reelt træde i vores sted.
Instruktør og iscenesætter Mikael Fock har arbejdet med projektet i årevis, og sammen med visual designer Carl Emil Carlsen, har den fantastiske AI designer Cecilie Waagner Falkenstrøm og hendes prisvindende gruppe Artificial Mind nu skabt SKY66EN. Et næsten uhyggeligt kunstigt væsen, som rent visuelt manifesterer sig på scenen i Aveny-T, men reelt genererer sin magt og indflydelse gennem de myriader af informationer den høster fra os alle sammen. Alle os med en elektronisk stikker i lommen, den lille uskyldigt udseende mobil, der udleverer vores data, vores meninger og følelser, vores whereabouts.
”Hold mobilen åben under forestillingen, så vil I blive høstet.”
Forestillingen SKY66EN er 70% improviseret af AI, men hvem har fodret den kunstige hjerne med information, hvem har bestemt hvilke begrænsninger og præmisser der er gældende for SKY66ENs virke? Det er spørgsmålet man altid må stille når nogen skyder skylden på en maskine, men i SKY66EN fralægges ansvaret ikke, der peges derimod direkte på publikum selv, for i 2023 lader vi os frivilligt høste, vi sælger gladeligt vores inderste tanker for at få en billigere tjeneste, en såkaldt gratis ydelse på nettet.
Offerlammet i Mikael Focks forestilling SKY66EN er skuespilleren Luise Skov, der med åbent sind og mobiltelefonen tændt går på scenen, vel vidende, at de mange små lysende prikker i luften omkring hende, snart vil manifestere sig som et væsen med intelligens. Publikum i salen har fået udleveret et par 3D-briller, som SKY66EN fortæller os hvornår vi skal bruge, og så er det ellers bare at lytte og se godt efter, for forestillingen har mere på sinde, end blot at vise de elektronisk overlegne visual effects som Artificial Mind & co præsenterer os for.
Luise Skov forsøger at holde igen, forsøger at kæmpe imod, forsøger endda med en lille hvid løgn at overbevise SKY66EN om at hendes minder er ægte, men ligegyldigt hvor hårdt hun kæmper, så afslører SKY66EN hende, og efterlader hende totalt afklædt på scenen. For ved hvert svar skuespilleren giver, bliver SKY66EN klogere, og ved hvert forsøg på undvigelse, lukker SKY66EN de bagdøre vi troede stadig eksisterede.
” Kindness is the most important feature to be a perfect person.”
Men forestillingen SKY66EN er heldigvis ikke kun håbløshed og selvvalgt blindhed, med overgivelse til teknikkens overmagt til følge, for i form af Luise Skov møder vi – og AI – poesien i livet. Gennem ægte minder om familie, savn og kærlighed, genskaber den kunstige intelligens steder og tider i Luise Skovs sind, som bringer hende tilbage til oplevelser som har betydet noget for hende, og fysisk placerer hende i den barndommens have som stadigt fylder i hendes sind.
Og så er vi tilbage ved HC Andersen, for det er poesien der er det unikke i mennesket, det er poesien som måske nok rent visuelt kan gestaltes af en AI, men det er kun mennesket der kan føle den.
Endnu.
SKY66EN vises på Aveny-T fra d. 23. februar til d. 4. marts 2023.
Foto: Carl Emil Carlsen