Bobler og guld skal der til når man afholder fest, og Performing Arts Platforms nytårskur var da heller ikke karrig med hverken boblerne i glassene eller de gyldne taler.
Det var selvfølgelig Platformens daglige leder Charlotte Mors der bød velkommen til den stuvende fyldte Nytårskur, hvor den helt store attraktion er uddelingen af Scenekunstens Priser 2019, en tradition der nu kører på tredje år. Og det var da også en synligt glad leder der kunne indlede dagens fest med at præsentere årets Nytårstaler; Instruktør og teaterleder Hanne Trap Friis, der ikke bare er bestyrelsesformand for Platformen, men hvis produktion Den Grønlandske Mand i 2019 hev en Reumertpris hjem til Klaus Geisler for bedste ensembleskuespiller.
Kendetegnende for nytårstalen var en uforbeholden kærlighed til Scenekunsten og Aarhus, der selvfølgelig både har ned- og opture, men stadig beholder begge ben på jorden. Med udgangspunkt i resten af verdens ufred og problemer, perspektiverede Hanne Trap Friis branchens udfordringer på bedste vis, og konkluderede at det rent faktisk går ret godt i Aarhus.
Ikke et eneste forsmået ord hørte jeg, ikke et eneste ord om forfordeling af København eller om hovedstaden i det hele taget. Og som ærkekøbenhavner blev jeg mildest talt overrasket – på den fede måde. Når man som jeg og Sceneblog.dk er forankret i København, og meget ofte læser kritik af fordelingen af støtte og opmærksomhed i det hele taget, så må jeg indrømme, at jeg på forhånd var ret overbevist om at dagens fest i Aarhus ville blive en lang Københavnerbashing. Men hverken Hanne Trap Friis – eller aftenens andre talere – brugte tid på København. Der foregår jo så meget godt i scenekunstmiljøet i Aarhus, at der slet ikke er behov for den negative vinkling.
Juryen for Scenekunstens Priser 2019 havde nomineret tre forestillinger til Årets Forestilling 2019:
- [pAp-kAs] / Hvid Støj Sceneproduktion
- Manifest for skrøbelige autoriteter / Aarhus Teater
- Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon / Teatret gruppe 38 i samarbejde med Teatret Møllen, teater2tusind og Carte Blanche
Og vinderen blev Hvid Støj Sceneproduktion med børneforestillingen [pAp-kAs], en gennemtænkt fortælling for den mindste aldersgruppe (fra 6 mdr til 3 år). Og ikke mindst en finurligt opbygget fortælling der foregår i et papkasseunivers, der både skal rumme spænding for en treårig, og samtidig ikke skræmme en baby på 6 måneder når en papkasse vælter. Det er når jeg hører om det spændende arbejde Hvid Støj Sceneproduktion har lagt i forestillingen, og ser hvad de har frembragt for de mindste, at jeg allermest ærgrer mig over at Sceneblog ikke også har ressourcer til at anmelde børneteater. Men nu fik de deres pris – og kæmpe stort tillykke til dem.
Der blev endvidere uddelt prisen Årets Applaus (Scenekunstens Ærespris), som for 2019 gik til Aarhus Festuge, for inddragelsen af scenekunsten i årets festuge. Specielt samarbejdet med performance kollektivet SIGNA om den fremragende forestilling DET ÅBNE HJERTE (læs mere) på Aarhus Amtssygehus blev fremhævet, og i takketalen blev den store satsning også varmt omtalt som banebrydende, også i måden SIGNA gruppens mange performere interagerede med Aarhus i den lange periode de var her.
Så da jeg forlod Nytårskuren på Performing Arts Platform i Aarhus var det med bobler i blodet, lidt røde ører p.g.a. mine forudindtagede meninger, men med et stort varmt smil i tankerne – Aarhus kan sgu godt selv.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog