PLETTEN // Teater LUX, i en container nær dig

⭐⭐⭐

En lille komprimeret oplevelse, med en meget uventet slutning. Skuespiller og dramatiker Martin Ammundsens fortælling om Pletten bliver overleveret i totalt mørke – i en container. Og netop containerens rumlige og metalliske klang giver det ekstra gram af suspense, som kun følelsen af indespærrethed giver.

Med en flot lydscenografi af Mathias Rosenkilde, der med subwoofers og fuld skrue bringer publikum helt ud på kanten af bænkene i mørket, bliver den lille intense historie om plettens lange vej mod lyset leveret på kun 13 minutter. Men det er nok til at man kommer ind under huden på Pletten, som med Martin Ammundsens veludviklede sans for mørke, kommer til at virke meget nærværende.

Teater LUX er en af pionerene i udviklingen af teater i mørke, og ligesom deres første forestilling MÆND DER TROR DE HAR RET, er PLETTEN en forunderlig blanding af skuespil og sanseteater.

Som gæst i Teater LUX’ container mærker du skuespilleren tæt på dig i mørket, samtidig med at du er 100% overladt til dine auditive evner, og det er netop pointen. En plet er ikke altid bare en plet. Pletten vil videre.

Fotografik: Robin Hart

SE MERE