Effektiv, brutalt og forførende.
Blodet flød på Mungo Park, og man havde da også stadig blodsmag i munden efter valgaftenen i USA, hvor Trump og Harris kæmpede om vælgernes gunst, i en valgkamp – og med en retorik – som kun kan finde sted i USA.
Så hvad er mere naturligt for et eksperimenterende teater som Mungo Park, end at sætte valgaftenen under mikroskopet i MUNGO LAB, hvor teaterchef Anna Malzer på ti timer havde iscenesat og instrueret en one-time-only forestilling, skrevet af Skrivekollektivet – en gruppe skrivende kunstnere bestående af Anna Skov, Mathias Raaby Ravn, Nanna Tüchsen, Rasmus Krone og Sonja Ferdinand.
Skrivekollektivet havde fået som opgave at overvære valgaftenen som den blev transmitteret på dansk TV, og løbende skulle de så, en efter en, men udvalgt af en tilfældigheds-app – i et lukket rum skrive på manuskriptet til forestillingen MUNGO LAB #38 ELECTION NIGHT.
Et vildt cast bestående af skuespillerne Ulla Henningsen, Peter Gantzler, Anton Hjejle, Özlem Saglanmak, Alexander Bryld Obaze, Lisbeth Wulff, Nicolai Jørgensen, Henrik Prip, Rikke Westi og Nana Morks havde intet fået at vide på forhånd, men skulle bare møde op morgenen efter valget, og fik dermed kun de samme ti timer til at forberede sig sammen med instruktøren.
Og klokken 20.00, dagen efter valgaftenen, kunne et spændt publikum i Allerød så opleve MUNGO LAB #38 ELECTION NIGHT – en vild, sammensat, blodig og melankolsk one-time-only forestilling om valget i USA, formidlet og set gennem danske journalisters øjne, skrevet simultant af et kollektiv mens virkeligheden løbende antog nye former, og til sidst iscenesat under ekstremt tidspres af Mungo Parks visionære direktør og huskunstner par exellence – Anna Malzer.
Normalt ville jeg jo her i spalterne læne mig op ad lækre forestillingsfotos, taget af professionelle fotografer, men denne gang må du som læser bare forestille dig et utal af scener, bundet sammen af nødvendighedens kraft og dramatikkens iboende overraskelseselementer. For på Mungo fik vi små historier, fabler, eventyr og virkelighed, bundet sammen i en lang række af nedslag fra en aften, hvor Poul Erik Skammelsen og Ulla Terkelsen var mindst lige så store stjerner som Trump og Harris. For som alle der sad derhjemme til langt ud på natten kan bevidne, så var valgaftenen og TV-transmissionen fra guds eget land massivt belagt med gentagelser, gisninger, synsninger og interviews uden nævneværdig substans. Så meta fortællingen om skaren af journalister der kommenterer på valget, var mindst lige så markant som valgets hovedpersoners meninger, resultater og opførsel.
På Mungo fik vi – blandt meget andet – både fortællingen om æslet og hyrden (der hele tiden bøjede sig for hvad folk omkring ham syntes), historien om dineren midt ude i det amerikanske ingenmandsland der kun havde to burgere på menuen, og de skændtes konstant – samt fortællingen om 60 millioner dræbte babyer i kampen om retten til fri abort. Kort sagt et bredt udvalg af små brikker i det kæmpe puslespil, som land of the free jo reelt er. Men man kunne let sætte sig ind i Skrivekollektivets anonyme skrivehjernes stigende desperation ud på natten, når Mirko Reimer-Elster interviewede Mirko Reimer-Elster for ottende gang, Ulla Terkelsen kom med kosmopolitiske spydigheder man havde hørt utallige gange før, eller en frustreret Poul Erik Skammelsen fortvivlet ledte efter en rigtig borger på en mark i en svingstat – og helst en der kunne bekræfte hans teser.
Det store hold af erfarne skuespillere arbejdede hårdt, med manuskriptet i hånden og hånden på hjertet, og der var utallige fine små scener hvor man både forstod og følte med Skrivekollektivets intense kamp for at få stemningen fra valget med, og få vristet sandhederne ud af både politikere og journalister, der denne aften alle var i fokus – og ikke altid for det positive. Cadeau til professionelle skuespillere der på den måde sætter måsen i klaskehøjde ved bare at kaste sig ud fra ti meter vippen, og håbe der er vand i bassinet.
Og underholdende var det, så man kan ikke andet end hylde Mungo Parks innovative tilgang til kunsten, og Mungo Labs utrættelige søgen efter virkeligheden – hvad det så end er, på en aften hvor Trump og Harris duellerer med ufine tricks mens verden holder vejret.
Ubehjælpelige fotos taget – i bedste Mungo Lab ånd – med en gammel Samsung fra række 6: Casper Koeller, Sceneblog.dk