MONSTRØSE KITT & DE FYRRETYVE RØVERE // AKT1

Endnu engang havde AKT1 sat alle sejl til, og inviteret til liveindspilninger af nyskrevet radiodramatik. Denne gang i Dansepavillonen på Karensminde, med den skønneste række af skuespillere, dramatikere, lydscenografer og instruktører.

Min personlige favorit på dagen var Kitt Maiken Mortensen, der med krop og sjæl spillede det skællede, børnespisende og kærlighedshungrende monster i ”HØRESPIL OM MONSTERET OG TINDER” (hvor Rumle Sieling Langdal stod for den inciterende lydscenografi), men alle dagens fire dramaer blev veloplagt udført af det forrygende hold skuespillere, samt AKT1 (Niels ErlingMorten FrankNanna Sofie Bjerre JelsgaardAnders DjurslevMarie Bjørn og Anne Vraaby) som knoklede som de fyrretyve røvere for at få det hele til at klappe.

Det er så velgørende at høre nyskrevet dramatik – og selv om det var utroligt forskelligt materiale der blev præsenteret, fortolket, og “mashed up”, var det radiodrama på højt niveau der var resultatet, så det kan kun anbefales at tjekke AKT1, og lytte til den perlerække af podcasts der var dagens fortjente udbytte.

SE MERE