⭐⭐⭐⭐
Flemming Enevold er pragtfuld som den uligevægtige hørhabit Henning Larsen.
I 2004 gav Mærsk McKinney Møller Operaen til Det Kongelige Teater og det danske folk, og Hr Møller fik kors og bånd og stjerner på. Men det var arkitekten Henning Larsen der bestemte hvordan den skulle se ud. Eller var det? De to bestemte herrer ragede uklar om udformningen, og skændtes indædt i årevis om hvem der skulle have det endelige ord.
Og det skænderi tog de med sig i graven – eller som i dramatiker Jakob Weis’ forestilling – i skærsilden. For Møller & Larsen er efter deres død tvunget sammen, højt oppe på Operaens tag – i skærsilden, hvor de er strandet indtil de opnår den renselse og syndsforladelse der er nødvendig for at komme i himlen.
Hr Møller lever smukt videre i Søren Sætter-Lassen, der tro mod forlægget pakker sin arbejdsmappe med både Elefantorden og madkasse fra Fru Emma – selv ind i døden. Og Flemming Enevold er pragtfuld som den kulturradikale og forsmåede Henning Larsen – eller den uligevægtige hørhabit Henning Larsen, som Hr Møller spydigt kalder ham.
Hvad skal man med nosser, når man ligger i en spændetrøje?
Larsen er ramt på sin faglige stolthed, og med et ”Hr Møller har sin farvelære fra Per Arnoldi”, server Larsen tilbage, og nægter at overgive sig til kapitalen. For hvad vejer tungest – et kilo magt eller et kilo kunst? Hr Møller derimod håner Larsen for hans ”Selvforsvindelse”, og selv Hr Møller har også brug for anerkendelse – er en 22 millioners helikopter til Rigshospitalet måske ikke noget?
Jakob Weis’ svirpende morsomme replikker suser hen over Operaens tag, og man sidder hele forestillingen som til en tenniskamp hvor serve-esserne fortsætter til den bitre ende.
D’herrer Møller & Larsen snerrer og bider af hinanden, de roser sig selv og nedgør den anden, og ingen af dem kan se egne fejl og mangler – de er fanget i et evighedsspil på Operaens tag. Indtil den frelsende Angela pludselig dukker op, og løsner op for de gamle mænd og deres indestængte følelser.
Der sidder en kvinde og tager hash på mit tag!
Amanda Collin er skøn som forløseren Angela, der med snusfornuft, hashtåger og kvindelist får lokket sandhederne ud af de gamle knotne mænd, og med en engels tålmodighed til sidst får dem til at se omstændighederne i øjnene, og komme videre mod den forjættede himmel.
De skændes om huset de har bygget, om Dirty Dancing, København og byens fremtid, og om kunst; Larsen taler om kunsten i livet – Møller taler om Red Bull-udspringeren som et stærkt og rent kunstværk. Modsætningerne er uendelige, lige indtil Angela løsner op for mændenes indre væsen, og de gamle mænd på taget af samfundet bekender deres synder, og kan tage fra skærsilden – hånd i hånd.
Alt i alt en vidunderlig omgang intelligent humor på højeste plan – helt oppe på Operaens tag.
Møller & Larsen er udviklet i Det Kongelige Teaters dramatikerlaboratorium KGL Dansk
Fotos: Natascha Thiara Rydvald
Gå ikke glip af de nyeste anbefalinger – tilmeld dig vores nyhedsbrev!