⭐⭐⭐⭐
”Knust, udmattet, syg.”
Det er synet af en storrygende Fjodor Dostojevskij med fedtet hår der møder den unge Anna Snitkin, da hun for første gang træder ind i hans lejlighed, håbefuld og spændt på sit første rigtige arbejde som stenograf. Sådan begynder Ulla Koppels fine fortælling om Anna, der startede som beundrende stenograf, men siden blev Dostojevskijs hustru – i lyst og nød, i medgang og modgang.
Det er i anledningen af 200 året for den store russiske forfatter Fjodor Dostojevskijs fødsel, at Ulla Koppel og Verdens Mindste Teater gæstespiller i Det Russiske Kulturhus, med monologen om Anna og hendes komplicerede forhold til Dostojevskij.
Med skuespiller Mira Noltenius alene på scenen som Anna, og violinist Cassandra Andrea Juul diskret siddende neden for proscenium, bliver publikum vidne til forholdet, hvor kun Annas kærlighed holder sammen på den lille familie. For Dostojevskijs ludomani og epilepsi tærer på kræfterne, selv om Anna altid er optimistisk.
Instruktøren Ulla Koppel har skrevet manuskriptet på baggrund af dagbøger og breve, og det er en levende fortælling som Mira Noltenius formidler med indlevelse og patos, sekunderet af Cassandra Andrea Juuls violin der understreger ordene med fine små brudstykker af toner. Det er allerede sin sag at fortælle en livshistorie på fem kvarter, og hvis violinen havde fået mere plads i historien, ville det hurtigt blive en to timers forestilling. Men jeg kunne nu godt forestille mig en mere musikdramatisk tilgang til Ulla Koppels manuskript, hvor Cassandra Andrea Juul fik lov til at boltre sig i de russiske komponister fra den tid. Og hvem ved – det kunne måske være Verdens Mindste Teaters næste forestilling.
”Det er storslået, sagde jeg.”
Ulla Koppels MIT LIV MED DOSTOJEVSKIJ er et fint portræt af kvinden bag forfatteren, og med en varm Mira Noltenius på scenen – og i vanligt intimt set up – har Verdens Mindste Teater igen skabt sit eget univers af kærlighed og kunst. Denne gang i Det Russiske Kulturhus.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog