⭐⭐⭐⭐⭐

Nøgent teater.

Nogle gange skal det gøre ondt før det gør godt. Og nogle gange opdager man først bagefter, hvad man har oplevet. Begge dele gør sig gældende i Samuel Becketts absurde klassiker MENS VI VENTER PÅ GODOT på Teatret ved Sorte Hest, hvor Maria Vinterberg har iscenesat den nøgne livsløgn med sin vanlige flair for det usagte og absurde. For den fremragende iscenesættelse fik Vinterberg velfortjent Foreningen Danske Teaterjournalisters pris Teaterkatten i 2020, samt Årets Reumert i 2021, og her i 2022 holder den prisvindende forestilling stadig sit høje niveau.

Becketts fortælling om de to mænd på landevejen – Vladimir og Estragon – hvis tilsyneladende tilværelse svæver mellem det konkrete i livet på vejen og venskabet, og de helt store emner som tilstedeværelse, liv og død, bliver i Vinterbergs hænder på Sorte Hest barberet ned til det smukke i uvisheden, og det absurde i hvordan vi ved bekræftelse beviser vores eksistens.

”Har du set mig før?”

Det er Nicolas Bro og Mads Wille der er de to venner i grøftekanten, der kun ved at de venter på Godot, men ikke hvem Godot er, eller hvorfor de venter. Monotonien i vennernes tilværelse afbrydes af den fattigfine Pozzo og hans tjener Lucky – spillet af Steen Stig Lommer og Kristoffer Helmuth – og selv om mødet med de nyankomne på godt og ondt liver op i tilværelsen for Vladimir og Estragon, vender de snart tilbage til tilstanden af uvished om deres egen eksistens.

Gentagelsen, eller uvisheden om det oplevede rent faktisk har fundet sted, er et gennemgående træk i den absurde MENS VI VENTER PÅ GODOT, men jeg kan forsikre om, at du som gæst hos Maria Vinterberg på Teatret ved Sorte Hest, ikke glemmer besøget foreløbig.

Foto: Robin Skjoldborg

SE MERE HER