⭐⭐⭐⭐⭐
”Capture to kill”
Anna Berit Asp Christensen og avantgardeensemblet Scenatet har alle forudsætninger for at lukke sig om sig selv, med det overload af kunstnerisk talent og ekspertise som medlemmerne tilsammen besidder. De kunne være et nørdet forskerteam der sad på et støvet bibliotek, og udviklede kunstneriske formler som eftertiden ville hylde dem for, og som kunstnere ville følge i mange år.
Men Scenatet lukker sig ikke om sig selv, de inviterer, de lokker, de udvikler og de skaber, de tager deres talent alvorligt, og de lever – nutidigt gentænkt – op til det gamle ordsprog adel forpligter.
Denne gang har Scenatet udfordret sig selv ved at tage Marie Kaae Schmidt – House dance queen fra Nørrebro – ind i det skabende rum, for sammen med koreografen Tim Matiakis – ex Corpus leder – at kreere et skarpt modspil til komponisten Niels Rønsholdts toner og tekst. Scenatets scenekunstværk Memoriam er således kreeret primært af Niels Rønsholdt, Tim Matiakis og Marie Kaae Schmidt, men selvfølgelig med Anna Berit Asp Christensen som mediscenesætter, og Scenatets blændende musikere og sangere Signe Asmussen (sopran), Mathias Monrad Møller (tenor), Anna Jalving (violin & bratsch), Katrine Grarup Elbo (violin) og Matias Seibæk (percussion) som iboende og udøvende kunstneriske ånder.
”Memorize movement”
Memoriam fik premiere d. 25. oktober i det smukke gamle hus på Vesterbrogade 59, huset der tidligere rummede Københavns Museum – og som Københavns borgerrepræsentation reddede fra en skæbne værre end døden – men som nu har genåbnet de fornemme lokaler for musikkens verden, som Musikhuset København.
Indenfor i den store sal sidder publikum om en sø af sølv, et dansegulv der giver igen ved enhver tilnærmelse, og et gulv der ophøjer danseren Marie Kaae til en noget nær mirakuløst svævende karakter. Og hvem vil ikke gerne kunne gå på vandet.
Messende stemmer strømmer imod os fra sølvsøen, hvor kunstnerne sidder samlet med bøjede hoveder og underdanige miner, og en andægtig stemning fylder langsomt Musikhusets store sal. Men kun indtil musikere og sangere indtager deres pladser omkring sølvsøen, og vi for alvor ser kunstneren Ylva Falks vilde futuristiske kostumer og små kosmetiske underværker på de medvirkende.
Marie Kaae sidder som den eneste tilbage, men udfolder i takt til musikken sine vinger, og den koreografi som hun og Matiakis har skabt til Memoriam, tager form. Samtidig sniger komponisten Niels Rønsholdts musik og libretto sig ind på publikum når Signe Asmussen og Mathias Monrad Møller løfter deres stemmer, og det er svært ikke også at forsøge at følge med når Anna Jalving og Katrine Grarup Elbos elegante violiner istemmer.
”Core Stability”
Men det er uden tvivl Marie Kaaes House dance der er den altafgørende faktor i Memoriam, for selv om Matiakis’ fine koreografiske påvirkning er let aflæselig i dansen på sølvsøen, så er det Marie Kaaes rytmiske street moves der får lov til at dominere. Værket Memoriam og dets fortælling er ikke let gennemskuelig, men en vedholdende insisteren på en undersøgende praksis får Memoriam til at fremstå som en afklaret budbringer, i en tid hvor spejlingen mellem fortid, nutid og fremtid bliver mere og mere udtalt.
Foto: AdeY