MASKEBALLET // Operaen, Det Kongelige Teater

⭐⭐⭐⭐⭐

Hvil trygt og roligt

Hvis du får det at vide når du lægger dig på puden i en Verdi opera, så ved du godt hvad klokken er slået.

Giuseppe Verdis storslåede MASKEBALLET er en dyster fortælling om både kærlighed og svigt, men også om magtfuldkommenhed, revolution og kongemord. Og det bedste ved MASKEBALLET er, at det ikke kun er i librettoen man finder denne buket af modsatrettede følelser, det er i høj grad også i Verdis voluminøse partitur.

I Karolina Sofulaks MASKEBALLET, der er et samarbejde med Den Norske Opera & Ballett, er det Det Kongelige Kapels nye 1. gæstedirigent, den italienske Paolo Carignani, der graciøst leder kapellet igennem Verdis toner. Enkelte aftener i januar er det Nick Fletcher der overtager pladsen, men oftest, og på premiereaftenen, er det Carignanis sikre hånd og charmerende udstråling der løfter verdens ældste orkester ind i Verdis dystre verden, og fører dem lige så helskindet ud. Bravo Carignani.

Johan Reuter synger en blændende Anckerström i MASKEBALLET, hvor kong Gustavs ven og fortrolige må hele følelsesregistret igennem, når han først skal forsvare og hjælpe majestæten, men siden føler sig forrådt af både sin hustru og sin konge, og derfor må ty til kongemord som eneste udvej. Den brillante baryton eksekverer partiet som den ulykkelige kongemorder med stor patos, og er tæt på at flytte fokus fra den velsyngende italienske tenor Matteo Lippi som Kong Gustav, der jo ellers i princippet både er hovedperson og katalysator for hele Verdis ballade om en lidt for selvglad magthaver.

Sådan står det skrevet i stjernerne

Men et maskebal uden kvinder, eller for den sags skyld en Verdi opera uden, er ikke muligt. Og selv om de to nævnte herrer spiller store roller i både intrige og lydbillede, så spiller de to mænd rent faktisk andenviolin i instruktør Karolina Sofulaks MASKEBALLET, i forhold til de to markante kvinder i dramaet. Det er den fremragende sopran Gisela Stille som den rødhårede Amelia – Anckerströms hustru og kongens hemmelige kærlighed – der bærer al den tunge ulykkelige kærlighed på sine skuldre. Og Stille er intet mindre end vidunderlig som Amelia, når hun blandt skibsvrag på forbrydernes kirkegård – som sandsigersken har forkyndt – søger efter blomsten som cementerer kongens dødsdom. Gisela Stille er klart blandt de bedste Verdi fortolkere herhjemme og lever op til værdigheden her.

Og så er der overraskelsen. For det er Rainelle Krause der stjæler billedet som den vævre Oscar, i en bukserolle der bogstaveligt talt er foranderlig og ydmyg, men samtidig markant og afgørende som kongens fortrolige, og hemmeligt forelskede adjudant. Den amerikanske koloratursopran Rainelle Krauses stemme brager på fineste vis igennem det store lydbillede, og ligesom hendes Nattens Dronning i Barrie Koskys TRYLLEFLØJTEN i 2020, stjæler Krause billedet når hun folder sig ud.

Med de fremragende solister, den kompetente og graciøse orkesterledelse, samt Giuseppe Verdis korpulente toner, lagt trygt i hænderne på Det Kongelige Operakor der nærmest blæser salen ud bag maskerne, er Karolina Sofulaks MASKEBALLET i Operaen blevet en sikker succes.

MASKEBALLET spiller på Store Scene i Operaen 04/12 2021 – 29/01 2022.

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER