⭐⭐⭐⭐
Ifølge den tyske filosof Arthur Schopenhauer, bør alle bekæmpe livsviljen. Kun på denne måde vil det være muligt at opnå en tilstand af ”ikke-væren”, svarende til Buddhismens Nirvana. Så der er kun en vej – at indse at lykke på jord er umulig – og at leve med det.
Det er oplægget på Betty Nansen Teatrets Edison scene, hvor verdens tre sørgeligste mennesker i beige nylon skjorter (Ena Spottag, Nicolai Dahl Hamilton og Anders Mossling), med overdimensionerede rande under øjnene og børnehjemstugtede ansigtsudtryk, skal formidle Schopenhauers budskab for et 2019 publikum. Filosoffens 50 strenge anvisninger til opnåelse af et tåleligt liv, er teksten som udgør dramaet i instruktør og dramatiker Rune David Grues forestilling, og selv om det jo per definition ikke er noget at grine af, så er KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG bare sindssygt morsom.
§2: Indse, at lidelse er den eneste virkelighed.
Scenograf Marie Rosendahl Chemnitz har med et hverdagsmøbelkorthus skabt den perfekte baggrund for mødet mellem Schopenhauers pessimismefilosofiske paragraffer, og den hverdag som højst kan blive tålelig for vores ynkelige trio på scenen. Fra det moment hvor de tre træder ind, fyldes salen af medlidenhed, for den tabertristesse de tre udstråler, kalder kun på medynk og omsorg. Ingen kan som Anders Mossling få hele ansigtet til at opløses i uforstående ubehjælpsomhed og klagende grimasser. Ingen kan som Nicolai Dahl Hamilton lægge hele kroppen bag udsagn som Undgå misundelse og Betragt andres lidelse, og ingen andre end Ena Spottag kan med panisk opgivende øjne betragte andre folks lykkelige Instamoments, og samtidig udstøde grynt, skrig og rallen, så vi både forstår og føler hendes afsky for verdens behov for at postulere lykke. De tre spillere er i en liga for sig, når de sammen oplæser, gentager og viser Schopenhauers formaninger, som kun for at gøre ondt værre, samtidig bliver vist løbende på en lystavle over scenen.
§13. Glæd dig til alderdommens dalende begær.
Rune David Grues KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG er en lidelsesfuld, medlidenhedsfremkaldende, og helt igennem sindssygt morsom filosofi lektion.
§17: Husk at det kan være meget værre, end det er nu.
Foto: Catrine Zorn