⭐⭐⭐⭐⭐
Krigens dybe ar spillet på en jukebox.
John Mogensens Der er noget galt i Danmark… åbner ballet på bodegaen, hvor Magnus Iuel Bergs traumeramte krigsveteraner mødes efter syv år for at snakke. Eller spille billard. Eller noget helt andet.
Grob bodegaens brune nikotintåger ligger over billardbordet, scenen er sat til et møde mellem mænd med en fortid, og lyddesigner Weronika Andersen har sat jukeboxen til at spille op til dans. Og tak for det, det er et smukt greb at lade jukeboxens toner beskrive handlingen, det giver publikum en fornemmelse af både magtesløshed og forløsning, når man fornemmer hvad der foregår i mændenes hoveder.
Lige siden jeg overværede Magnus Iuel Bergs fine afgangsreading fra Den Danske Scenekunstskole i 2016, har jeg glædet mig til at se hvad teksten REGN kunne udvikle sig til, når den engang blev færdig produceret og sat op. Og jeg blev ikke skuffet.
Per Scheel-Krüger har taget godt fat om billardkuglerne på Paw Henriksen og Martin Hestbæk, og har i instruktionen tilføjet Iuel Bergs krigstraume-fortælling et ekstra lag af dobbelthed, som klæder den ellers i forvejen meget følsomme tekst.
Traumerne ligger som et tungt tæppe over alt hvad der bliver sagt og gjort, og mens de to tidligere soldaterkammerater nærmer sig hinanden, folder historierne sig ud, en efter en.
Skyldfølelser og ulykker. Troskab og utroskab. Venskab, forræderi og hævn. Teksten har det hele, og Paw Henriksen og Martin Hestbæk danser virtuost om hinanden som i en boksekamp, mens de hver især sætter stød ind med deres version af sandheden. Hvem er hårdest ramt af traumer? Hvem kan længst udholde jukeboxens heavy metal akkompagnement af den regn af missiler, der under krigen stod ned over dem.
I STØVET FRA REGNEN er med to overbevisende skuespillere, en dobbeltlaget instruktion og en overraskende lydside, blevet en vellykket, flot præsentation af et stykke velskrevet ny dansk dramatik.
foto: Emilia Therese
En tanke om “I STØVET FRA REGNEN // Teater Grob”
Der er lukket for kommentarer.