⭐⭐⭐⭐⭐
Flagellanternes fest.
”Jeg sværger – hvis du eksisterede, så ville jeg skilles”
Edward Albees ægteskabsdrama HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? fra 1962 er i Thomas Bendixens iscenesættelse ligeså ondt, udspekuleret, morsomt og aktuelt, som det var dengang det blev skrevet. Med Jens Jørn Spottag og Tammi Øst som det etablerede par George og Martha, samt Johanne Louise Schmidt og Peter Christoffersen som det unge, nytilflyttede par Honey og Nick, har forestillingen i Skuespilhuset ramt en næsten perfekt symbiose mellem spillerne, som kun bliver yderligere skærpet af Bendixens instruktion.
Historien handler kort fortalt om George og Marthas fastlåste ægteskab, der kun overlever deres kedelige liv på universitetet, ved deres uendelige trang til at udstille sig selv, som de flagellanter de reelt er. Martha inviterer klokken to om natten et nyankommet ungt par til afterparty, efter en sammenkomst hos hendes far, universitetets magtfulde rektor. Og under stadigt stigende indtag af spiritus, ydmyger og sviner George og Martha så hinanden til, i overværelse af det unge par Honey og Nick, der ikke ved hvilket ben de skal stå på.
Peter Christoffersen er troværdigt ucharmerende som den overlegne men lækre Nick, biologen der har helt styr på sit liv, men ikke er for fin til et karrierefremmende put med rektorens datter, og Johanne Louise Schmidt er den vildeste forstadsfrue Honey, den cognac-søbende debile kone fra landet, der fiser rundt og siger dyrelyde, alt imens hun kæmper med alvorlige forstyrrelser i systemet.
Det er Jonas Fly der har skabt det imponerende hus der agerer boksering for George og Martha, og selvom det hele forestillingen foregår i en dagligstue, har Jonas Fly skabt en scenografi, der med tilhørende udspekuleret farvesymbolik i spillernes beklædning, rummer den pinefulde bevidsthed om hvor lidt et velindrettet hjem med klaver egentlig betyder for et ægteskabs overlevelse.
George og Marthas ægteskabelige tvekamp er spiddende ond og udspekuleret, og med Tammi Østs utæmmelige urkraft som en rød klud foran Jens Jørn Spottags blændende hvide maskuline resignation, bliver HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? en giganternes kamp anno 1962 – i en 2019 version.
Foto: Camilla Winther