Hvem kigger egentlig på hvem, når installationen kører?
Cunt, Taber, Socialist, Idiot, Røv. Ord der skal ramme, ord der skrives hurtigere end man kan tænke, ord der har en betydning – men mest for den der skriver dem.
Tue Biering og Marie Rosendahl Chemnitz har valgt at sætte fokus på alle de utilfredse, de utilpassede, de ukorrekte og fandenivoldske borgere, der sidder bag skærmene og spyr eder og forbandelser ud over systemet, ud over de andre, de venstreorienterede, de højreorienterede, de anderledes, og alle dem midt imellem.
Det er en overvældende, iscenesat virkeligheds-performance, som makkerparret Biering/Chemnitz har fyldt Den Frie Udstillingsbygning med, og selv om man også kunne sige at de udstiller svage mennesker, så giver parret taletid til en udstødt gruppe mennesker, som normalt ikke når ”et pænt publikum” med deres ord.
”Ingen kvinde er mere end 2 kr værd, og kan hun ikke lave mad, skal jeg have penge for hende”
Og netop taletiden til de skæve og de udstødte, er blevet en gennemgående faktor i Tue Bierings værker i de seneste år. Hvad enten det har været en prostitueret, en højreradikal eller en tastaturkriger, har Biering fulgt sin tese om at alle skal høres, og med virkeligheden in mente, kan man sige at det ligger forbavsende nært at give ham ret. Hvis ikke den etablerede og ressourcestærke del af befolkningen rent faktisk begynder at lytte til hvad der ligger bag de desperate råb om hjælp, hvis ikke de etablerede pæne politikere begynder at lytte til de mange rasende stemmer, der får større og større opbakning, så står vi potentielt med et problem, der minder om en tid vores forældres generation forsøger at glemme.
I en hytte sidder en vred kvindelig netkriger, der ser Trish Regan på TV’et mens hun skriver.
I et andet rum er der et partytelt, med en tale til en familiemiddag – en hævntale til en overgrebsmand. ”Skål, og tillykke, dit svin!” Og en fællessang som publikum kan synge med på, er der også: ”Jeg har købt mig en AK47, kære lille Pia, og kuglen er til dig”
En skinhead går rundt med to meget store ulvehunde, en ung kvinde tisser en sovende hjemløs i ansigtet, og højtråbende, sortklædte, truende demonstranter mod Nazismen løber pludselig gennem rummet.
Lydinferno overalt, mens en ung pige læser op af sit manifest. De sortklædte demonstranter kommer løbende, og står nu og skriger den unge pige ind i ansigtet.
Bagved er der en rundkreds der sidder og messer, hvem og hvad de hader. Tastaturkrigeren, der nu sælger Hus Forbi, sidder på en ølkasse og fortæller om systemets svigt.
En tidligere chauffør/arbejdsmand der er blevet syg, og har været igennem hele systemet, fortæller afdæmpet sin historie siddende på sin seng, og angriber at retssikkerheden er gået fløjten. En helt ung pige der stirrer ind i væggen, læser op af sin tekst (på væggen) om at være ulykkelig. ”Fortsat god dag. Venlig hilsen Mig.”
Biering/Chemnitz iscenesætter den ubekvemme virkelighed, og tvinger dig til at kigge.
Pludselig lyder det over højtalerne:
DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING LUKKER OM FEM MINUTTER. VÆR VENLIG AT FORLADE SALEN!
foto: Søren Meisner