⭐⭐⭐
”jeg ved ikke hvornår den kommer. Men angsten er der”
Fire arketyper fra reality-generationen – jeg plejer at kalde dem nærvedsvoksne – er blevet udvalgt til et realityshow, hvor gevinsten er firedobling af deres karaktergennemsnit, så de kan komme ind på enhver tænkelig uddannelse, og dermed et liv med succes.
Det er udgangspunktet for dramatikerspire Sofie Diemers GENERATION HÅBLØS på Teater V, en hurtigt produceret forestilling, hvor Diemer rammer lige ind i den virkelighed som rigtig mange af de unge voksne er en del af. I GENERATION HÅBLØS er de fire deltagere i showet udvalgt, fordi de alle har taget mindst fire sabbatår, eller simpelthen bare er gået i stå.
”jeg har været populær så længe jeg kan huske”
Der er Mariel (Maria Cordsen) – instagrammeren der ikke kan forstå, hvorfor de andre ikke falder i svime over hendes skønhed. Hun er essensen af reality verdenens selvskabte univers, hvor livets højeste formål er mest mulig eksponeringstid foran kameraet, og at ende med en mand med både sixpack og penge. Modsat er Vita (Luise Skov) – den stille introverte pige, der indadtil arbejder med tanker, tilværelse og gemte traumer, og udadtil markerer sig feministisk og klogt.
Fra Mars er deltagerne Oskar (Mathias Bøgelund) – den akavede, usikre nørd, der ved alt om skildpadder, men ikke så meget om piger. Og så er der Sebastian (Emil Prenter) – den lækre overskudsagtige middelklassefyr, der på trods af sixpack, velproportionerede biceps og selvsikkerhed, er den eneste blandt de fire som ikke er sikker på sin seksualitet og slet ikke er klar til at sige det højt.
De fire unge skuespillere instrueret af Pelle Koppel fungerer fint i rollerne, da Koppel loyalt lader dem følge Diemers tekst til dørs som den er skrevet. Det er fint her i Sofie Diemers kun anden forestilling, men jeg glæder mig også til at se hendes tekster blive udfordret lidt.
Specielt Emil Prenter som mister sixpack er et fund som realityshow deltager – lækkerheden selv når der skal vises muskler, troværdig og kejtet når det brænder på.
Kort sagt har Sofie Diemer skåret sit drama skarpt, og det er gennemgående for forestillingen at alt – fra følelser til farvevalg – er sat på spidsen. Hele setup’et i GENERATION HÅBLØS er tilrettelagt præcis som de realityshows som kværner ud over alle kanaler i den bedste sendetid, hvor det gælder om at være på og om at score med alle midler, og mindre om hvad virkeligheden egentlig indeholder, eller hvilke konsekvenser ens handlinger har. De har udklædningsfester, sprut og flasken peger på spillet, hvilket selvfølgelig bringer hemmeligheder og godt gemte traumer for dagens lys.
Og ligesom det er godt TV, så er det skarpt optrukne også godt teater. Det er helt rigtigt set af Diemer at bruge den kontekst til at drage seriøse problematikker frem i lyset.
”jeg ved ikke hvornår den kommer. Men angsten er der”
Foto: Søren Meisner