⭐⭐⭐
Fin lille collage af urtanker.
Da firkløveret Kari Vidø, Henrik Szklany, Jesper Pedersen og Per Scheel-Krüger satte sig ned for at skrive manuskriptet til FRIHED.SEX.LÆNGSEL, tror jeg ikke der er gået mange minutter, før de har befundet sig i en verden af urtanker, af grundlæggende følelser, og en trang til at gå heeeeelt tilbage hvor det hele startede. Og den collage af scener der er udsprunget fra de fires smukt krøllede hjerner, tager da også sin start som en Kubrick film – med abernes/menneskenes oprindelse.
Og så blev det hverdag. For FRIHED.SEX.LÆNGSEL er en lang række scener, primært fra en hverdag de fleste kan nikke genkendende til, med stress, arbejde, computere og mindfulness. De fire skuespillere på scenen er Lars Bom, Lise Lauenblad, Camilla Lau og Morten Kjær, og med hver deres forcer tager de os – med fine kommentarer til vores vestlige verden – igennem et fragmentarisk billede af det hverdagstyranniske samfund af i dag.
”Tyngdekraften er en form for længsel”
Første levende billede er SANDKASSEN, en børnehave med pædagoger der ikke kan holde sandheden tilbage, og derfor fortæller børnene ligeud, hvad de kan forvente af deres liv. Hvorefter vi så i en lind strøm bliver præsenteret for hverdagen gennem morsomme scener, alle med udgangspunkt i det moderne liv. Der er rigtig mange gode scener i collagen, og bl.a. en flot monolog om drengen, der er født i en piges krop, bliver rørende udført af Lise Lauenblad. Men de fire dramatikere rammer mig desværre ikke med et samlet værk, snarere en tjah – collage.
”Den muldvarp, den lever, mens jeg bare dør lige her”
Collagens bedste tekst er nok den finurlige tekst om muldvarpen – om længslen mod frihed. Lars Bom er skøn som den hverdagsindeklemte mand der pjækker fra sit arbejde, blot for at kigge ud gennem ruden på den frie muldvarp, der selv skaber sine veje og sit liv. Iscenesætter Per Scheel-Krüger har udstyret alfahannen Lars Bom med uvante klæder, og det er en fornøjelse at se hvordan opgaven bliver løst på forbilledlig vis.
Som livets cirkel er vi ved forestillingens ende tilbage til start, med abernes/menneskenes oprindelse, i den Kubrick lignende setting, fint tilvejebragt af scenograf Marianne Nielsson, lysdesigner Edward Lloyd Pierce og lyddesigner Anja Tietze Lahrmann. Det er en scenografi der fungerer godt – og neutralt – til de mange scener og stemninger vi bliver præsenteret for, og da FRIHED.SEX.LÆNGSEL på Teater Grob er en række af morsomme scener, der ikke altid peger i samme retning, er det godt for sjælefreden med en kompetent scenografi til at skabe rammen.
Foto: Christian Geisnæs