⭐⭐⭐⭐⭐
”Here comes the sun…”
Gademusikanten Rock Tage sætter stemningen fra start af, når han med hatten på sned slår Beatles tonerne an på sin guitar, men der er nu ikke meget sol at tage af, i en verden hvor ikke alle er født lige.
Rock Tage er far til Frank, der er helt på udebane når han falder for den smukke Thea, den unge kvinde fra en gammelrig familie fra Nordsjælland der gerne vil ose af empati, men har meget svært ved at se hvordan man kan blive til noget, når man ikke har den rigtige baggrund. Så hvordan skal man lige tackle den, når man nu selv er barn af en gademusikant og en kontordame i Hvidovre, og Thea i øvrigt lige har fortalt hun er gravid?
Kristian Bang Foss skrev i 2019 romanen FRANK VENDER HJEM, og det er på baggrund af den roman dramatikeren Thomas Markmann har skrevet forestillingen på Odense Teater, som Simon K. Boberg har iscenesat med sandstrand, havvand og Skagensstemning for fulde gardiner.
Jeppe Ellegaard Marling er pragtfuld som Frank, og det er ham der fornemt balancerer på grænsen mellem den uretfærdigt behandlede dreng fra underklassen, og fjolset der hele tiden stikker af med halen mellem benene, når han ikke kan overskue situationen. Overfor ham står Freja Klint Sandberg som den velhavende, velplejede, og oftest velmenende Thea, der vakler mellem to verdener, men vælger trygheden og gammelkendte vaner fremfor en chancebon. Og både en skøn Malene Melsen som Franks altid vodkaglade mor, den bogstaveligt talt velspillende Mikkel Bay Mortensen som den frie fugl Rock Tage, samt Githa Lehrmann der med ophøjet ro spiller Theas gammelrige mor med mågestel i øjnene, er sammen med resten af ensemblet en fornøjelse i Markmanns drama.
Det Skagenshvide tøj, tennisudstyret og den kolde Chardonnay på stranden bærer helt klart Kristian Bang Foss’ ord loyalt frem i lyset, men har i Bobergs iscenesættelse fået en lettere tilgang til klassekampen – et emne der ikke altid er let at formidle uden at pege fingre.
”I’m a free spirit”
Iscenesættelsen er præcis og gennemført i sin tanke, men det er teksten i FRANK VENDER HJEM er det bærende element, og det er da også i teksten man finder det forunderlige dilemma og forførende tankespind, om hvorvidt det er ok at tage en pause i sit liv, om det er i orden at stikke af og følge sine drømme, eller det er en romantisk og urealiserbar vej fostret i en gademusikants simple sind.
FRANK VENDER HJEM spiller på Odense Teater 21. maj til 11. juni.
Foto: Emilia Therese