⭐⭐⭐⭐
”jeg myrdede ikke et menneske – jeg slog en lus ihjel”
Fjodor Dostojevskijs grænseoverskridende roman fra 1866 er mindst lige så aktuel i dag, som den var i Rusland i sin tid, men at iscenesætte de 700 siders personlighedssplittelse til to-tre timers scenekunst er ikke nogen nem opgave. Ikke desto mindre har Aalborg Teaters Hans Henriksen gjort det, i en moderniseret udgave, hvor scenograf Serge von Arx lader kampen mellem det gode og det onde udkæmpe på en scene fyldt af sorte fjer, og lader det omfattende persongalleri af low-lifes feste i en guldbelagt pølsevogn.
Jeg ser ikke den dybere mening i hverken de sorte fjer eller den gyldne pølsevogn, men til gengæld har Hans Henriksen tilføjet Dostojevskijs fremragende roman et skær af beruselse, hvor alle på scenen i deres bevægelsesmønstre udtrykker den overordnede tanke om beruselse – at det ikke kun er alkohol der kan beruse, men også både tro, kærlighed og storhedsvanvid.
”Er alle lige for loven? – også de ualmindelige?”
Og netop storhedsvanviddet er omdrejningspunktet i den russiske forfatters fortælling, hvor den fattige unge Raskolnikov slår en ond gammel pantelåner ihjel. For Raskolnikov er overbevist om at der i samfundet er almindelige mennesker – og ualmindelige. Og ikke alene hører han til de ualmindelige, han mener helt oprigtigt han gør en god gerning ved at slå den rige pantelåner ihjel, for med hendes penge at kunne gøre godt for fattige folk.
Det er jo i sig selv ikke et ukendt fænomen at fattige folk slår rige folk ihjel for penge, men at Dostojevskij lader den intelligente Raskolnikov forsvare sig rent intellektuelt, overfor den udspekulerede efterforsker og ligeså intellektuelle Porfirij, hæver både roman og forestilling ud over det sædvanlige.
Ferdinand Falsen Hiis er fremragende som den gale Raskolnikov, og karakterens troværdighed understreges af Falsen Hiis’ bevidst dæmpede ageren, specielt overfor en velspillende Nanna Skaarup Voss som den prostituerede Sonja. Men det er scenerne med hans intellektuelle forsvar overfor Martin Ringmoses snu politimand Porfirij, der er forestillingens bedste.
FORBRYDELSE OG STRAF er en ensembleforestilling der tager sit oplæg alvorligt, og selv om persongalleriet er skåret ned i forhold til den 700 siders oprindelige roman, har iscenesætter Hans Henriksen formået at uddrage essensen af Dostojevskijs nihilistiske mesterværk, og formidle både det gale, det kloge og det moralske tema i dilemmaet. Og når man har en spiller som Ferdinand Falsen Hiis til at personificere Gud på jord, så er der ingen grund til ikke at kigge forbi Aalborg Teater lige nu.
Foto: Allan Toft