⭐⭐⭐⭐⭐

Heat is the word. Purple is the colour. Gooey is the feeling.

Only love prevails.

Maskinens vibrationer holder danserne tilbage på gulvet i deres apatiske tilstand, for blot i næste øjeblik at suge slimen op, og give verden tilbage hvad verden har fortjent. De opdager publikum, kravler tættere på, og kigger med undersøgende blikke på de første rækker af lettere nervøse gæster.

Tamara Alegre står for konceptet i FIEBRE, og den udforskende koreografi er skabt af Lydia Östberg Diakité, Marie Ursin, og Tamara Alegre i samarbejde. Og det er en unik performance der opføres i Copenhagen Contemporarys rå haller, men FIEBRE er også en (afsluttende) del af værket DANGEROUS WHEN WET, hvis hovedudstilling lige er blevet gennemført i Kildeskovshallen i Gentofte. Og netop svømmehallens fugtige varme går igen i FIEBRE, hvor publikum på forhånd er blevet bedt om at klæde sig let og medbringe rigeligt med vand.

Koreograferne Diakité, Ursin og Alegre lader FIEBRE arbejde i uopdaget land med den tyktflydende slim som danserne er placeret i, og hvor følelser som kærlighed og begær, afsky og fremmedgørelse, samt oprigtighed og rå hudløshed spiller en central rolle.

Legende rytmiske toner overtager lydbilledet, mens danserne finder slanger og flasker frem. I en form for symbiose connecter de gennem slanger der proppes ned og op og indenfor i deres sparsomme dragter, og således forbundet mellem hoved og røv skaber de en form for human centipede – et tusindben hvor de sammenhængende kropsdele lever af hinanden.

Det perfekte kredsløb om man vil. Og helt sikkert bæredygtigt. Men er det måden hvor fællesskabet fungerer bedst? FIEBRE undersøger måder og veje der ikke er betrådt før, og måske netop ved at overskride grænser finder man bedst det usagte, det ægte, det fællesskabsudviklende Nirvana.

Men intet varer evigt, og den undersøgende del må vige for følelserne, hvor danserne i stedet finder skyldfølelsen frem. De samles på bredden af slimhavet, og til den perfekte 1-2-3 rytme samler de slimen op, og overdænger sig selv kontinuerligt men rytmen tager til. Hierarkier, regler, systemer og kontrol lurer i baggrunden, men som flagellanter straffer danserne sig selv i fællesskabets navn.

FIEBRE har intet narrativ der trænger sig på, og den cirkulære dramaturgi er koreografernes store force i den slimede performance, hvor kun havet af slim skaber dramaet, og rumdimensionen er sikret.

Og danserne? De glider rundt i slimen som en flerhovedet amøbe med følelserne udenpå, og FIEBRE viser sig da også til sidst at være en nøje orkestreret, yderst glat, og mildest talt overvældende oplevelse.

Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk

SE MERE HER