EN GIFTIG MAND // Ezhno på Vox i Teaterhuset

PERFORMANCE MED MENING.

 

Jeg har en kæreste. Eller, jeg havde en kæreste. Hun siger jeg ikke er den samme som før. Hun siger jeg er giftig.

Casper Mohr er manden der midt på scenen ligger sammenkrøbet på en madras, og kun lyset fra de hængende LED oplyste rør fylder ellers scenerummet. Projiceret op på bagvæggen ser man et par i sengen, de snakker, de pjatter, de er sammen –  og senere er manden i et badekar, fyldt med mørkt beskidt vand. På scenen begynder manden på madrassen at tale, først ned i puderne, siden højere, mere åbent, ud mod publikum.

Den eksperimenterende teatergruppe EZHNO og Casper Mohr sætter et vigtigt samfunds problem på plakaten, og italesætter voldtægts kulturen i Danmark, med deres performance EN GIFTIG MAND på VOX scenen i Huset-KBH.

EZHNOs korte performance gør et flot visuelt indtryk, og selve dramaturgien er fint bygget op (Judith Rothenborg har været coach på forløbet), EN GIFTIG MAND rummer både en nænsom introduktion, en grum historie, og en fortælling der tager en meget uventet drejning. Den autodidakte skuespiller Casper Mohr er meget tilstedeværende i scenerummet, og det er tydeligt, at fysisk teater og de kropslige udtryk ligger helt naturligt til ham.

Spændende at se hvad EZHNO udvikler sig til.

foto: Preston Drake-Hillyard

SE MERE

FORESTILLINGENS EGET EVENT PÅ FB