⭐⭐⭐⭐
Elektroakustisk drømmeverden på flere planer.
Det elektroakustiske dansepioner-projekt WE GO – med koreograf/danser Kirstine Kyhl Andersen og komponist/musiker Niel Bjerg som omdrejningspunkt – blev etableret i Amsterdam i 2004, og med et fast internationalt ensemble samt adskillige europæiske samarbejdspartnere, har de siden udviklet og produceret et utal af nyskabende danseforestillinger med et unikt elektronisk soundscape.
DEAD AWAKE, som er co-produceret af Dansehallerne, er da heller ikke lige sådan at rubricere. Men det er afgjort en stor oplevelse at være i det lydlige rum som WE GO skaber. Og hvis man blot overgiver sig, og lytter, fornemmer, føler, og ser åbent på hvad der udspiller sig i rummet man befinder sig i, så er det en oplevelse ud over det sædvanlige.
En tåge lægger sig udover PAKHUS 11, og et såkaldt akusmonium er skabt af en surround sound opstilling af højtalere langs de rå mure i pakhuset. Publikum sidder på små rækker rundt omkring i lokalet, og der er intet fast holdepunkt, ingen fast scene, hvor man kan samle sin opmærksomhed imod.
Tiltagende lyd understøtter de sortklædte danseres bevægelser, og fra start af er små grønne lygter det eneste holdepunkt for øjnene.
WE GOs ensemble, bestående af Amia Miang, Kasper Daugaard Poulsen, Michael Richardt, Nanna Stigsdatter Mathiassen, Olivia Riviere og Søren Linding Urup, er alle iført sort beklædning og har maskerede ansigter. De har små højtalere surret til kroppen, og de bevæger sig først stille, så mere rytmisk, og til sidst voldsomt i Kirstine Kyhl Andersens overvældende fine fornemmelses-koreografi.
Lydene i rummet er udefinerbare, om de kommer fra de håndbårne højtalere, eller fra det opstillede akusmonium. Det dynamiske ensemble ses nogle gange i et opstået scenerum skabt af en lyskegle, hvor man næsten fornemmer en dyrisk, insektlignende tiltrækningskraft, når koreografien fastholder danserne i et nærmest skræmt billede på grænsen mellem lys og mørke.
Lydene – danserne – bevæger sig rundt blandt publikum, og man ved aldrig hvornår eller hvor de dukker op. Højere rytmiske trommelyde overtager rummet, og det opsplittede ensemble bliver igen til en pulserende organisme der bevæger sig i takt med musikken.
Fine klokkespilslyde opstår, og danserne bevæger sig nu let og elegant i rummets tåger. Eller er det lydene der følger danserne?
En susende lyd kommer jagende hen over vores hoveder, og det er næsten som en lavtgående F16 der flyver fra øst mod vest. En lyd bliver grebet! Og kastet videre. Lydene bliver spillet rundt som i rundbold. Der bliver bowlet med lyden.
Naturens lyde, fornemmelse af jungle, dryppende vand og fuglefløjt, samt det elektroniske soundscape der får os til at føle os hensat til verden hinsides PAKHUS 11.
DEAD AWAKE er en oplevelse ud over det sædvanlige. Overgiv dig til WE GOs elektroakustiske drømmeverden, og du vil efterfølgende ikke vide hvad ramte dig.
Foto: Frida Nygaard Gregersen