⭐⭐⭐⭐⭐

Dronning, dulle, heks. Jeg vil være Danner. Grevinde Danner. Nu!

Lidt efter båden har lagt fra kaj i Frederiksdal hører vi råb og tumult, og en sortklædt kvinde hopper om bord, flygtende med et barn i favnen. Historien om Grevinde Danner er ikke for de sarte, til gengæld er den forbandet vigtig historisk set, og Line Mørkebys dramatisering har da også fanget mange af de – desværre stadigt alt for aktuelle – kvindeundertrykkende mekanismer i samfundet.

Louise Rasmussen, pigen fra rendestenen, der i håb om et bedre liv danser anonyme trin som figurant i balletten på Det Kongelige Teater, møder kærligheden i skikkelse af Carl Berling fra det bedre borgerskab, samt ikke mindst prins Frederik d. 7., der står til at blive konge af Danmark. Arveprins Frederik besøger teatret for begejstret at kigge på de små ballerinaer, men fatter også straks interesse for den mere robuste Louise Rasmussen, pigen der tør sige fra når nogen rager på hende, gerne træder folk over tæerne, og ikke er bange for at kalde arveprinsen for en klaphat. Prinsen er til vin, fest og farverige hatte, og selvom Louise Rasmussen blot ler af prinsens tilbøjeligheder, forudsiger hun samtidig at hun en dag vil blive inviteret til fest på slottet, og den ødsle prins kvitterer da også med en ring ved det første møde. Det er her hun møder Carl Berling, der på trods af at han er med som prinsens ”anstandsdame”, erklærer Louise Rasmussen sin kærlighed, og konturerne af en Ménage à trois er på plads.

En aldeles vidunderligt nærværende Lise Lauenblad er Louise Rasmussen, og med Rolf Hansen som en forelsket Carl Berling og Brian Hjulmann som prins Frederik, boltrer hun sig blandt de forelskede mænd – låste af deres tid. Både som pigen fra rendestenen, og som Grevinde Danner der ikke bliver anerkendt for sin indsats, viser en nådesløs Lise Lauenblad hvorfor hun er godt på vej mod de helt store roller.

Man skulle tro det ville give åndenød at fortælle historien om en af Danmarkshistoriens mest spændende kvindeskikkelser på kun fem kvarter, men instruktør Pelle Nordhøj Kann har med dramatiker Line Mørkebys DANNNER skabt en smuk og intens forestilling, som ikke blot remser op hvad vi kunne finde i et leksikon om Grevinde Danner, men i stedet sætter kærligheden i fokus i Louise Rasmussens tumultariske liv fra rendesten til palæ.

Carl Berlings ærkekonservative mor – som helt genialt legemliggøres af Rolf Hansen med en ræv over skulderen – kæmper imod sønnens forelskelse, og vil bestemt ikke lukke en andenrangs balletdanser ind i palæet i Frederiksstaden. Og endnu mere udskammet bliver Louise Rasmussen, da den ligeså konservative Carl følger trop, med kravet om at deres barn skal sendes væk. Intet under at Grevinde Danner med sin arv efter kongen etablerer stiftelsen Frederik VII’s Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejdsklassen – stiftelsen der i dag bedst er kendt for Dannerhuset, krisecentret i København.

”Du har stjålet hans penge Louise, og det skal vi snart bevise. Du kaster ham fladt på den sorte muld, og fylder din lomme med guld.”

Grevinde Danner bliver aldrig accepteret af borgerskabet, og når et grundelement i Det Flydende Teaters forestillinger jo er musik og nykomponerede toner, så var det helt naturligt Marie Louise von Bülow og Karen Duelund Guastavino, der som Furesøens sirener istemmer med folkets smædesang om grevinden. Smukt, præcist, og uundværligt arbejde af de to musikalske genier.

”Folket har talt – folket har brug for en heks at brænde på bålet”

Foto: Per Morten Abrahamsen

SE MERE