Reportage fra Studio.
Så åbnede Salonsæsonen på Aarhus Teater, hvor scenograf og huskunstner par excellence Nathalie Mellbye kuraterer en række af saloner, som gerne skulle fylde Studios intime rum med kunst, følelser, oprør og filosofiske tanker.
Den første i rækken – Salon # 1 – var en af de Cava & Croquis saloner som Mellbye sætter i stand for at få publikum til selv at sætte stregerne i rummet, og med udgangspunkt i forestillingen NÅR VI DØDE VÅGNER, var det med underteksten FE/MALE GAZE at vi satte os til rette på stolerækkerne, hvor store tegneblokke samt blyanter og kul var lagt ud til alle.
Og ligesom i Ibsen forestillingen, hvor Kasper Leisner stiller sine 2 meter til skue i badet som den reflekterende, om end lidt selvglade billedhugger Arnold Rubæk, har Mellbye fået skuespillerelev Emil Busk Jensen til at stå model i hendes norske badstuescenografi, så salonens deltagere kan prøve kræfter med croquistegningens ædle kunst.
Det er nu slet ikke noget krav at man kan tegne, og aftenens deltagere udfoldede sig da også med stor entusiasme og koncentrererede blikke, med meget forskellige tegninger til følge. Og som det kan ses på aftenens billeder, er tegning heller ikke undertegnedes store force. Men hvor er det skønt at opleve når folk sænker paraderne, som de gjorde da Mellbye forsikrede dem om at det ikke var en konkurrence.
Nathalie Mellbye indledte seancen med en snak om øjet der ser – om the female gaze kontra the male gaze – og bad deltagerne om ikke at tænke så meget på detaljerne, men i stedet bare at tegne løs og udtrykke deres følelser. Salonens undertekst FE/MALE GAZE refererede også til kunstnerens muse/model, og den normalt tavse muses opgør med kunstneren (manden), som vi er vant til gennem årtusinder at have defineret billedet af kvinden.
Det var et intenst, sanseligt, og meget koncentreret forløb der opstod i Studio, og jeg tror alle pustede ud en ekstra gang da værtinden slog på glasset, og inviterede på kold cava til alle.
Selv croquismodellen, salonværtinden, og instruktøren Amanda Linnea Ginman der efterfølgende holdt oplæg om musen og kunstneren, nød cavaen, som ikke blot er pynt på plakaten, men en vigtig del af salonerne. Både det perspektiverende oplæg (Ginman har iscenesat NÅR VI DØDE VÅGNER), og den afsluttende seance hvor Mellbye plastrede Emil Busk Jensen helt til med hvidt pibeler, var med til at tage salonen et skridt videre, og fuldbyrde ambitionen om både det performative, og de filosofiske tanker i det affektive rum.
Med Mellbyes CAVA & CROQUIS: FE/MALE GAZE er Aarhus Teaters salonsæson kommet godt fra start.
Næste salon er allerede under planlægning, og kommer helt sikkert her i efteråret, så hold godt øje med Aarhus Teater hjemmeside, jeg tror der bliver rift om pladserne.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog