NÅR VI DØDE VÅGNER // Aarhus Teater, Studio

⭐⭐⭐⭐⭐

Som en Adonis står Kasper Leisner i badet og flekser muskler, for billedhuggeren Arnold Rubæk er sammen med sin kone Maja vendt hjem til det nordlige Norge, hvor stilheden er larmende, forhold bliver sat på prøve, og man har god tid til at stå i badstuen og reflektere over livet.

Henrik Ibsen skrev NÅR VI DØDE VÅGNER få år før sin død, og det er helt klart spørgsmålet om hvad man har brugt sit liv til, om man har gjort det rigtige, der er det underliggende tema for Ibsen. Dramaet på fjeldet, som er modigt og provokerende instrueret af Amanda Linnea Ginman, er på Aarhus Teaters Studioscene er henlagt til en klassisk badstue, som i scenograf Nathalie Mellbyes hænder – og pakket ind i et intenst lydunivers af Marie Koldkjær Højlund og Kenneth Nørby Andersen – indeholder al den kulde der findes i et forhold på vej til forlis, og alle de indestængte drifter der vækkes i mødet med omverdenen.

Sofia Nolsøe spiller Rubæks kone Maja, der elsker sin berømte billedhuggermand, men får den kolde skulder af Rubæk, der ikke længere mener hans kunstneriske sind passer til et ægteskab som deres. Har man hørt den før? Det er åbenbart at Ibsen var forud for sin tid, og Ginman griber som iscenesætter grådigt stafetten, og tværer sandheden om den martrede kunstneriske sjæl (som undskyldning for affærer) ud i hovedet på os.

Den forsmåede Maja opdager snart bjørnejægeren Ulfheim, spillet af Patrick Baurichter, og Ulfheim er ikke sen til at invitere billedhuggerens kone på en tur på fjeldet, hvor vilde dyr blot venter på at blive nedlagt. Og da Rubæk tilfældigvis støder ind i sin tidligere muse Irene, der stod model til marmorskulpturen Opstandelsens Dag, værket der gjorde Rubæk berømt, så ligger historien om et ganske ordinært ægteskabsdrama lige til højrebenet. Men ikke hos Henrik Ibsen.

For på den ene side er der Maja der kæmper med faunen Ulfheim, der på trods af sin dragende virilitet og Majas eventyrlyst, ikke var lige den jæger som Maja havde forestillet sig. Og på den anden side er Irene, spillet af Mette Døssing, der aldrig har accepteret rollen som umælende model for den store kunstner Rubæk. Hun ville mere, men Rubæk har aldrig set hende som andet end et arbejdsredskab, og insisterer på kunstens ukrænkelighed og ret til at afvise enhver form for følelser. Den umælende muses opgør med kunstneren er essentielt for NÅR VI DØDE VÅGNER, og både Nathalie Mellbye og Amanda Linnea Ginman har med et female gaze givet Ibsens syn på forholdet mellem mand og kvinde et samtidstjek, og en tiltrængt opdatering der giver Ibsen sin berettigelse i 2021.

Nathalie Mellbyes fine nordiske badstuescenografi er fra start af fersk med sine lyse træsorter der udstråler nordisk kølighed, men hele rummet følger udviklingen i historien, og ledsaget af det intense lydunivers ændrer det karakter med små ændringer hvor vægge bliver til vinduer, og den flade baggrund bliver til fjeldlandskaber med dunkelskov og vilde dyr. Aarhus Teaters erklærede mål om at skabe Det affektive rum er godt på vej med forestillingen NÅR VI DØDE VÅGNER.

NÅR VI DØDE VÅGNER spiller på Aarhus Teaters STUDIO fra d. 18. september til d. 16. oktober.

Foto: Rumle Skafte

SE MERE HER