⭐⭐⭐⭐
”Her er også plads til jer andre”
Tak for det Olga Ravn, for når man ser de to alteregoer som Christine Sønderris og Marie-Lydie Melono Nokouda præsenterer på scenen, så bliver man sgu lidt skræmt. Sagde manden. Men Liv Helms fornemme iscenesættelse af Olga Ravns bog om forfatteren Anna, der føder et barn og bliver ramt af fødselsdepression, giver samtidig et overvældende intimt indblik i den, for mænd, dybest set uforståelige tilstand, som førstegangsfødende kvinder måtte opleve. Ikke at vi mænd per definition er uempatiske, eller ikke kan sætte os ind i både smerter og de blandede følelser, af på den ene side at have skabt liv som en Superwoman, og på den anden, efterfølgende at føle sig utilstrækkelig som mor. Men været der – det har vi ikke. Så tak for at der også er plads til os andre.
Sønderris og Nokouda komplementerer hinanden perfekt i MIT ARBEJDE, i en lind strøm af scener, hvor Liv Helms domestic horror genre lader dem folde sig ud som både suicidale, forbløffede, reflekterende og depressive i deres kamp med moderskabet.
”Man kan ikke forhindre en mor i at amme, siger min mor, og foreslår samtidig at vi får et barn mere for at løse konflikten.”
Men MIT ARBEJDE er bestemt ikke uden humor, og replikker hvor man ikke ved om man skal grine eller græde, bliver tørt serveret i Liv Helms præcise personinstruktion.
I en scene, hvor Anna til en fødselsforberedelse får tumpede råd til livet efter fødslen, eller scenen hvor kødkniven hænger truende over den gravide mave, og alt går op i splatter med indvolde og blod ud over det hele, bliver den sorte sky for en stund fortrængt af latter, og de to spillere får med katastrofetankerne der kværner rundt under hjernebarken, lov til at vise deres håndværk fra sin bedste side.
Olga Ravns prisbelønnede bog MIT ARBEJDE er fornemt iscenesat af Liv Helm på Husets Teater, og forestillingen ligger med mødrene Sønderris og Nokouda – i Freya Sif Hestnes’ blodige scenebilleder – klart indenfor den domestic horror genre som Helm har lovet os.
Foto: Zuhal Kocan