Virtuel snigpremiere d. 27.05.2020
Dagens virtuelle godbid bød på en live backstagevisning på et koreografisk værk af Fabio Liberti, en forestilling der forventes at få premiere på en scene i 2021. Dagens visning var et fint kig ind i ”skaberens hjerne” so to speak, og med Liberti som kamerafører, gik vi tæt på den russiske danser Arina Trostyanetskayas kamp med og mod selvværd, fiktion og virkelighed. I #ASIFILOOKEDLIKEME prøver Arina Trostyanetskaya at finde sig selv mellem de billeder hun, bevidst eller ubevist, har skabt af sig selv og bygget sig selv op omkring.
”Everything I say, may be false”
Er selfies sande? Hvad er virtuelt, og hvad er virkelighed? I forestillingen bliver en uendelig strøm af fakta om nettet spyet ud – afbrudt af danserens flirt med kameraet på hendes laptop. Hun har først kun en stor hvid boks med sig på scenen, en boks hun både bruger til at trække fra og lægge til i hendes selvbillede, men som forestillingen udvikler sig, bliver skærme, kameraer og anden elektronik inddraget i scenebilledet.
Trostyanetskaya optager sig selv, reflekterer, føjer til og trækker fra, og Fabio Liberti tilføjer den fysiske koreografi en ret vild effekt med fire skærme, der tidsforskudt viser de optagede bevægelser. En dekonstruktion af hendes ansigt/selfie toner frem, men igen er det svært at se hvad der er fiktion eller virkelighed.
“She’s not following the rules. Ohh, the rules”.
Med tidens Corona restriktioner er det perfekt at vise virtuelle værker der ikke er færdige – hvor der stadig eksperimenteres med både teknik og koreografi. Og med Arina Trostyanetskayas fine russiske trin i den næsten surrealistiske verden af skærme og kameraer, glæder jeg mig meget til Fabio Libertis færdige produktion af #ASIFILOOKEDLIKEME på en scene i 2021.
Foto (Arina Trostyanetskaya på skærmen): Casper Koeller, Sceneblog