⭐⭐⭐⭐⭐
Når tonerne overtager ordenes betydning.
Den franske komponist Jules Massenet forstod hvad forfatteren og filosoffen Goethe ville fortælle med brevromanen Die Leiden des jungen Werther, og i operaen WERTHER rammer Massenets toner os med fuld styrke. For når Det Kongelige Kapel med Marie Jacquot på podiet udfolder Massenets musik som var det livet selv, så føler vi med den unge Werther på godt og ondt. Det Kongelige Teaters fantastiske chefdirigent løfter musikerne i kapellet til et niveau, hvor både tid og sted ophører med at være i sin ellers vedtagne form, og når publikum først har sat sig på Gamle Scene, så er vi alle i Werthers lille, kompromisløse verden.
I den tyske operainstruktør Tatjana Gürbacas stramme iscenesættelse af Massenets opera WERTHER, er rollerne på Gamle Scene aldeles strålende besat. Med en tændt og klar Jacob Skov Andersen som den lidende Werther, og en både velsyngende og tempereret Elisabeth Jansson som Werthers store kærlighed Charlotte i spidsen, finder solisterne deres vej igennem Goethes drama og Massenets musik, som var det deres egen hverdag de var midt i.
Og selv om Goethes roman i sin tid var både storslået og livsforandrende i sin tilgang og konklusioner, så er historien om den ulykkelige kærligheds konsekvenser på en måde jo også både almindelig og hverdagsagtig. Så måske er solisternes tilgang i Gürbacas instruktion den helt rigtige, nu hvor historien trækkes frem til et nutidigt univers – i en scenografi hvor Klaus Grünberg har skabt et klaustrofobisk rum af lyst egetræ, hvor døre og paneler åbnes og lukkes i en uendelighed. Og det klaustrofobiske element er spot on i WERTHER, hvor den unge protagonist føler sig mere og mere spærret inde i sin ulykkelighed.
Til gengæld er jeg bestemt ikke glad for scenografiens massive forekomst af lyse egetræselementer, der konstant minder mig om et IKEA-katalog. Men det kan jo skyldes mine fællesnordiske barndomstraumer, og skal ikke komme nye tilskuere til last. Præcis denne form for opdatering af leveformer er bare ikke mig.
Men som sagt er det Marie Jacquot og Det Kongelige Kapel, samt de fremragende solister der bærer Massenets WERTHER hele vejen hjem. Læg bl.a. mærke til Ava Line Shokooh fra Young Artist Programme, der charmerende og fuld af al den ungdommelige naivitet og gåpåmod som kun en lillesøster kan besidde, med klar stemme synger partiet som Charlottes lillesøster Sophie. For slet ikke at snakke om amtmandens brutalt syngende venner og svirebrødre Schmidt og Johann – flot og dominerende sunget og performet af duoen Simon Duus og Jens Christian Tvilum – de gør WERTHER til en fest med deres hyldest til Bacchus.
Så hvis du vil høre noget af det bedste, inderligste og mest fortællende som Det Kongelige Kapel med Marie Jacquot i spidsen har præsteret længe, så er bare med at tage ind på Gamle Scene og folde lyttelapperne ud – Massenets WERTHER er i byen lige nu.
WERTHER opføres på udvalgte datoer i perioden 11/9 – 8/10, 2026.
Foto Camilla Winther