⭐⭐⭐⭐
Boys will be boys. Eller vil de? Er de? Bør de?
På Sort/Hvid udfolder der sig for tiden det fineste lille mashup af et koreografisk, musisk og visuelt scenekunstværk, når den iltre danseperformance DRENGE præsenteres på scenen i Kødbyen. For i Raphael Frisenvænge Solholms mørke lys på Sort/Hvid møder vi tre slags forførelse.
Helt basalt hos Mikkel B. Grevsen, hvor den elektroniske puls deler pladsen med trompetens sprøde toner, og vores sanseapparat vænner os til at være i et rum med overraskelser.
Rent fysisk af Sebastian Kloborg, der med sin jeg-sætter-min-hat-som-jeg-vil-koreografi formår at få danserne James Stephens, Dan Ozeri og Wolf Govaerts til at spejle sig, stå imod, forstå og samarbejde i en æstetisk set smuk koreografi, der hylder det ikke-aggressive, det ikke-maskuline og det ikke-forventelige hos de tre drengekarakterer i værket på Sort/Hvid.
Og så den rent visuelle forførelse hos Frederik Valentin, der live optager og streamer udvalgte elementer hos de tre drenge klædt i habitter og slips, og dermed formår at retningsbestemme publikums fokus, og således forføre os til kun at fokusere på hvad han mener vi bør opleve.
Alt i alt en – i scenekunst sammenhænge – sjældent set triangulering, som både kan være givende og afslappende ift oplevelsen af værket, men selvfølgelig også kan opfattes som manipulerende og farlig.
Men på Sort/Hvid, hvor både musikdramatikken, koreografien, det overraskende og det nyskabende hyldes, er værket DRENGE et fint lille pusterum i en verden fyldt med forventninger og pres. Ingen revolution, ingen kontroversielle udsagn, ingen unødige provokationer. Bare et fint lille tænksomt værk, der gerne må dig til at tænke over hvilke forventninger du har til køn og krop.
Sort/Hvids DRENGE spiller fra d. 12/9 – 26/9, 2026.
Foto Rumle Skafte