⭐⭐⭐
Arenaen er klar – VALGAFTEN på teatret Svalegangen kan begynde.
Jeg sidder lidt og føler mig som Julius Cæsar, der i Colosseum kunne vende tommelen op eller ned, og dermed bestemme hvem der skulle leve eller dø. For på det innovative teater i Rosenkrantzgade har teatret lagt op til fest med forestillingen VALGAFTEN, hvor publikum på forhånd har fået at vide, at lige deres mobiltelefon og deres stemme vil blive afgørende for aftenens udfald – at lige deres stemme vil bestemme hvem der skal være statsminister.
What’s not to like.
Det er den meget aktive iscenesætter Niels Erling der har skabt VALGAFTEN til Teatret Svalegangen på et manus af Niclas Ashkan Johansen, og ideen med at skære igennem al den tivolisering af både politik og kommunikation som vores samtid byder os, er rigtig god. Så bring it on – lad legene begynde.
VALGAFTEN kører på den store klinge, og både den klassisk nævenyttige gameshow værtinde, samt de fire statsministerkandidater, er klædt i outrerede 80’er kostumer med bling bling, og Cartoon inspirerede draperier á la Aquas Barbie World eller Elvis Presley da han var på stoffer. Og det virker, kandidaterne har fanget vores opmærksomhed, side et i kandidatmanualen er på plads. Men lige da man troede man havde regnet showet ud, præsenteres kandidaten Kluk – en høne der kan forudsige fremtiden, og som pippende fortæller at Dannevold digerne vil bryde sammen. Showet tager nu en ny drejning, og man begynder som publikum at lytte lidt mere til hvad de opstillede kandidater rent faktisk siger. Så nu bliver Niclas Ashkan Johansens ide måske reelt interessant, ud over den morsomme grundidé med en valgaften som et gameshow.
Men selv om der bliver snakket lidt politik, og kandidaterne bliver mere og mere rabiate i deres retorik og løsningsforslag til verdens udfordringer, så begynder forestillingen desværre at gå i tomgang. For selv om statsministerkandidaten Valdemar trækker sig, og fortæller hans lyshårede og blåøjede karakter blot er en påtaget rolle, og han er bange for at alt for mange danskere rent faktisk vil følge hans crazy ideer og løsningsforslag, så blokerer det opskruede tempo i show afviklingen for refleksion hos publikum, og forestillingen taber pusten.
Og selv om Valdemars idé om at klimaflygtningene jo bare kan begynde at spise hinanden i lejren, så der ikke længere vil være mangel på mad – og der er jo masser af proteiner i menneskekød – er tilpas provokerende morsom til at fange et publikum, så sidder man og venter på en form for klimaks, en ændring i tempoet, eller en pointe der skaber momentum. Men desværre fortsætter Niels Erlings forcerede tempo i ikke mindre end 130 minutter, en tour de force der ender i et totalt inferno af teaterrøg, der til premieren gjorde vi ikke kunne se om de stakkels skuespillere Bolette Engstrøm Bjerre, Kaja Kamuk, Ashok Pramanik, Allan Helge Jensen, Emil Weber Rasmussen og Emma Silja Sångreen stadig var på scenen under applaus. Men det var måske bare en pointe jeg missede.
Dramatiker Niclas Ashkan Johansens idé til VALGAFTEN er bestemt både godt tænkt, interessant og levedygtig, men please – helst i en anden form, og en time kortere.
VALGAFTEN spiller på Teatret Svalegangen fra d. 11. februar til d. 11. marts 2023.
Foto: Montgomery