⭐⭐⭐⭐⭐

Til dig. Til mig. Til glæden.

Som det kan ses på Astrid Elbos version af heksen Madge i Sylfiden, så spjætter August Bournonville stadig lystigt, selv om den legendariske balletdigter er lagt i graven for mere end hundrede år siden. Faktisk så lystigt, at jeg vil påstå at Bournonville taler lige så direkte til nutidens publikum, som til borgerskabet i 1800-tallet, hvor den viljestærke iscenesætter huserede i København, og satte sit solide aftryk på Den Kongelige Ballet.

For August Bournonville er mere end den danser og koreograf han oftest bliver betegnet som. Den i København fødte kunstner med det velklingende efternavn fra sin franske far, insisterede på at fortælle historier med sine forestillinger – historier der i Bournonvilles verden skulle være forståelige i både deres trin, og deres udtryk. Så at balletchef Amy Watson nu satser stort, og fremover – foreløbig de næste seks år med hjælp fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden – vil starte balletsæsonen med en balletaften kaldet TIL GLÆDEN, som en hyldest til August Bournonville, er intet mindre end en pragtfuld idé. Og i går – den første aften benævnt TIL GLÆDEN – viste meget tydeligt hvorfor Bournonvilles oeuvre stadig er vigtigt at holde fast i.

Bournonville er jo også andet end dramaer med hekse og ånder, og denne gang indledtes TIL GLÆDEN med to små bedårende værker, Jockey-dans & bryllups-pas de deux’en fra Abdallah. I Jockey-dans lader den gamle spasmager to konkurrerende jockeys vise sig frem – sprælsk og vittigt danset af Lena-Maria Gruber og Tara Schaufuss til premieren – med al den faglige kunnen, smidighed og hurtighed som professionelle jockeys besidder, samt med den evige rivalisering som forsøges skjult med store smil, men alle ved er de hårdt prøvede jockeys hverdag. Og i den romantiske Abdallah viser Bournonville atter alle sine fortælleevner frem, når han lader sin dansere folde både ømhed og hengivenhed ud i den lille fortryllende Pas De Deux.

Så bare rolig – hverken Bournonville eller Amy Watson har glemt kærligheden.

Og naturligvis viser balletten også et moderne take på Bournonville.

For efter de to små duetter sværmer ballettens herrer ind på vinylen, hvor de udfolder Dinna Bjørn og Nikolaj Hübbes koreografi August 2.0, et stringent men alligevel let forståeligt værk, hvor herrerne får lov til – i Bournonvilles ånd – med stilrent formsprog at skabe en perlerække af dynamiske billeder. Tableauer, hvor både spring og velkendte trin får nye former, men stadig er let aflæselige, og derfor passer formfuldendt ind i en aften hvor Bournonvilles tanker og trin hyldes.

Men hvorom alt er, så kan der ikke siges Bournonville uden også at sige Sylfiden. Og i Anja Vang Kragh & Mia Stensgaards aldeles pragtfulde scenografi af skiftevis mørke tunge draperier fra det skotske højland, og florlette forhæng i sylfidernes magiske skovverden, afsluttes balletaftenen på Gamle Scene med klassikeren over dem alle – Sylfiden.

Med en vidunderligt dramatisk Astrid Elbo som den hævngerrige heks Madge, den altid florlet dansende Stephanie Chen Gundorph som den forelskede sylfide, samt en stolt Jón Axel Fransson dansende den håbløst naive James, var premiereaftenen på Sylfiden i de bedste hænder. Og da Sylfiden per se ligger fasttømret i hele Den Kongelige Ballets dansetrups sind, så er Nikolaj Hübbes opsætning af Bournonvilles drama helt sikkert veldanset alle aftener i perioden. Trust me.

Så hvad enten du er en erfaren balletkender, en nysgerrig nybegynder, eller den ene del af et forelsket kærestepar på en romantisk aften i byen, så glæd dig til en aften med den dramatiske og den romantiske, men også den let genkendelige og den let forståelige August Bournonville. Glæd dig – TIL GLÆDEN på Gamle Scene.

Bournonville ballet aftenen TIL GLÆDEN opføres i 2026 fra d. 29/8 til 17/9 på Gamle Scene.

Foto: Camilla Winther

SE MERE HER OM BALLETFORESTILLINGEN TIL GLÆDEN PÅ DET KONGELIGE TEATER