⭐⭐⭐⭐⭐
Reflekterede budskaber i voldsomt smukt lys. Marie Dahl Assemblys musikdramatiske scenekunstværk SILKE. SUKKER. SAND er et billede på menneskets udnyttelse af den verden vi bebor, smukt sunget af stemmer fra Ars Nova Copenhagen, og båret af Jesper Kongshaugs overjordiske lysdesign.
Det ses i det øjeblik man træder ind i Marie Dahl Assemblys verden, og det høres i det øjeblik stemmerne omringer dig. Og mest tydeligt af alt – det føles fra det øjeblik lyset umærkeligt sætter farver på hvad vi troede allerede lå fast, til det øjeblik hvor lyset uforståeligt ikke længere er til stede. Marie Dahl Assemblys verden står på skuldrene af Kirsten Dehlholms Hotel Pro Forma, og det hverken kan eller skal skjules.
Men med det musikdramatiske scenekunstværk SILKE. SUKKER. SAND markerer Marie Dahl for alvor sit selvstændige virke, og i samarbejdet med flere af de bærende kræfter fra HPF viser Marie Dahl hvilken vej hun vælger at gå.
SILKE. SUKKER. SAND er primært et overordentligt smukt værk rent billedligt, samt – rent musikdramatisk – et velsunget vokalværk, der lægger sig tæt op ad operagenren. Og så har det cojones – for SILKE. SUKKER. SAND er også et samfundskritisk værk, der piller ved vores selvforståelse af den vestlige verdens forbrugssamfund.
Det er Elenor Wiman, Asger Lynge Petersen, Mari Øyrehagen, Francine Vis og Rūdolfs Bērtiņš fra Ars Nova Copenhagen der lægger de fantastiske stemmer til det voldsomme lydbillede, der ud over dirigent Jesper Nordins kapable styring fra orkestergraven, også formes af Wilhelm Gustaf Ljunggren Dahls elektroniske kompositioner.
Vokalkompositionerne i værket er delt op i tre, og er skrevet af Tiange Zhou (Kina), Blasio Kavuma (UK) og Arnannguaq Gerstrøm (Grønland). Opdelingen følger selvfølgelig titlens tre elementer silke, sukker og sand, og når man læser librettoen – der blev udleveret ved premieren – forstår man både smerten, arbejdet og udnyttelsen der har fundet sted, men også smukheden i kontinenternes forskellighed og viljen til selvstændighed skinner igennem. Desværre var der til premieren endnu ikke produceret overtekster af nogen form på scenen, så publikum på Kulturværftet måtte nøjes med at svælge i stemmernes klang og de smukke scenebilleder. Hvilket på sin vis var alt rigeligt til en smuk oplevelse. Men en forståelse af teksten, mens man hørte stemmerne, ville helt klart have løftet forestillingen betydeligt.
Ligesom fremtidige visninger af værket vil vinde ved besøg på større scener, hvor de flotte scenebilleder kan komme endnu mere til sin ret.
Marie Dahls virke ser med forestillingen SILKE. SUKKER. SAND ud til at følge det billedstærke og voldsomt bevægende tableaustyrede greb, hvor Jesper Kongshaugs magiske lysdesign er altomsluttende, og scenografien og kostumerne – i dette tilfælde af Maja Lind Ziska, Ari Lin Sixten og Marie Dahl selv – er centrale. Og det klæder både værket og Marie Dahl.
Sceneblog.dk så SILKE. SUKKER. SAND på Kulturværftet på PASSAGE FESTIVAL 2026
Foto: Christoffer Askman