⭐⭐⭐⭐⭐
Store følelser og genkendelige hverdage i en drages liv. Filip Vest og Kai Merke rammer plet med deres musicalperformance RUINERNE, hvor det at være anderledes ikke behøver at gøre ondt.
Dette er en sang om ruinerne. Og sangen er påmindelsen.
Når dragen Blomme kigger tilbage på sit liv i Filip Vest og Kai Merkes musicalperformance RUINERNE, hvor den almoderlige Donna, seeren Kat og den udefrakommende shapeshifter Court alle spiller vigtige roller, er det ikke uden vemod. Men det er også en fortælling om at føle sig udenfor, om kærlighed, og en vigtig reminder om, at en ny verden skal bygges på ruinerne af den gamle.
Mit navn er Blomme. Sådan indleder den talentfulde musical performer Hannibal Koch forestillingen, mens han kigger publikum i øjnene og Francesca Burattelli and Rasmus Steenbergs dejlige folkloristiske toner breder sig over ruinscenografien. En scenografi der på PASSAGE FESTIVAL er spredt ud over Gurre Slotsruin, hvor både stilladser og fredede ruiner spiller med på Vest & Merkes smukke fortælling.
Det du drømmer om er ikke umuligt, bare lidt uoverskueligt.
Historien i Vest & Merkes musicalperformance er både ældgammel og helt ny, for når Blomme fortæller os om hvordan han – som dragebaby – blev smidt ud over en klippe for at se om han kunne flyve, men heldigvis blev grebet af den kærlige og omfavnende Donna (Faun Vium), der dermed blev Blommes nye familie, så er det en historie som alle kan relatere til.
Jeg har brug for du har brug for mig. – som Donna synger.
Og når fortællingen fortsætter med historien om hvordan Blommes familiefællesskab med Donna udvides med både den altid bekymrede seer Kat (Anaïs Matwara), samt den fremmede shapeshifter Court (Peter Scherrebeck Hansen / Misty Superdeluxe), der leder efter et fællesskab der vil acceptere ham/hende/dem, så er det også fortællingen om hvordan unge mennesker i 2026 bare skal lede videre, de skal nok finde et fællesskab der også inkluderer dem.
Træt af at stikke ud. Træt af at passe ind. Hvem ser mig? Hvem tror mig?
Det morsomme tvist i forestillingen er så den relativt nye hverdags udfordring, at det umiddelbart harmoniske fællesskab hele tiden indkalder til hus møde – et fællesmøde hvor alle forventes at blive enige om alting – for pointen er naturligvis, at den umage flok bestemt ikke er enige om alting. Og behøver man egentlig altid at være det?
Filip Vests tekster, der både taler ind i fortid og nutid, er overraskende let tilgængelige, og der er ikke en eneste løftet pegefinger – Vest og Merke taler nemlig ikke ned til sit publikum, hvad enten du er 16 og på vej ind, eller 66 og på vej ud af det morads vi kalder livet.
Jeg har set solen stå op. Jeg har set solen gå ned. Jeg har bygget et hus. Og set det blive revet ned igen.
Når Kat ser huse der først er ved at blive bygget, blive revet ned, og ser at solen altid går ned til sidst, så er det svært at passe ind i et fællesskab, der gerne vil bygge en ny fremtid. Men en fremtid skal der bygges, og den skal bygges på ruinerne af den gamle verden.
Kat bliver vidunderligt sunget af r’n’b sangerinden Anaïs Matwara, a.k.a. Dear Anaïs, og det er også en fornøjelse at se musicaltalentet Hannibal Koch folde sig ud som dragen Blomme. I det hele taget fungerer besætningen i RUINERNE overraskende homogent, med både de to traditionelt uddannede sangere, kunstneren Faun Viums fine særegne toner, samt Peter Scherrebeck Hansens provokerende skønne Misty Superdeluxe toner i rollen som utilpasset shapeshifter.
Et homogent sammenspil man må tilskrive Kai Merkes evner som instruktør på RUINERNE – så jeg kipper med hatten for en flot produktion, der ikke bare er med til at bygge en ny fremtid, men også husker de ruiner den bygger på.
Vi lever i en tid som ikke findes endnu.
Filip Vest og Kai Merke har med RUINERNE skabt noget nær det umulige – en musicalperformance der binder fortid, nutid og fremtid sammen, og samtidig taler lige ind i hjertet på en ungdom der er vant til at blive talt ned til.
Jeg oplevede RUINERNE på Gurre Slotsruin under PASSAGE FESTIVAL 2026, og Vest og Merkes forestilling spiller bl.a. også på METROPOLIS i København d. 4. – 7. august, 2026.
Foto: Casper Koeller, Sceneblog.dk