⭐⭐⭐⭐⭐
Where are the walls?
Wherever you want them!
Når den amerikanske marineløjtnant Pinkerton køber et hus i Japan, undres han over de traditionelle japanske papirvægge, der kan rykkes rundt med som man lyster. Men den indledende ordudveksling i operaen MADAMA BUTTERFLY mellem Pinkerton og den japanske ægteskabsmægler Goro, fortæller faktisk også alt om den ånd der hviler over Giacomo Puccinis tragiske historie, hvor geishaen Cio-Cio-San må ende sine dage på smerteligste vis. For amerikaneren rykker rundt på andre menneskers skæbner, som var de blot tynde papirvægge.
Den hawaiianske operainstruktør Henry Akinas iscenesættelse af MADAMA BUTTERFLY er både traditionel og ophøjet, og smuk i både toner og æstetik. Men operaen på Savonlinna Opera Festival 2026 er jo også en ubærlig fortælling om hvordan den vestlige verden igennem mange år har brugt og misbrugt sin magt verden over, og om hvordan kulturer clasher, og selv kærlighed kan føre til tragedier. Så den verdenskendte opera er i Akinas hænder blevet en mørk og dyster fortælling, hvor Puccinis præcise toner bliver udnyttet optimalt af Savonlinna Opera Festival Orchestra under dirigenten Pier Giorgio Morandis ledelse.
Den meget unge Cio-Cio-San bliver købt som hustru af den amerikanske løjtnant, der kun er i Japan mens hans krigsskib ligger i havn, og når hun føder Pinkertons baby efter han er rejst, håber og tror den unge kvinde, at hendes amerikanske helt i den hvide uniform selvfølgelig kommer tilbage for at hente både Cio-Cio-San og deres søn.
Samtidig bliver den japanske kvindes liv som geisha og hustru til en amerikaner fordømt af hendes familie – ikke mindst af onklen Bonzo, der som en sortklædt ypperstepræst stiger ned og kaster en besværgelse over Cio-Cio-San, der dermed intet har tilbage – ud over forholdet med Pinkerton, der bygger på en løgn fra amerikanerens side.
For han er taget tilbage til USA for at blive gift med en amerikansk kvinde, og har lykkeligt glemt alt om sin affære i Japan. Indtil konsulen i Japan skriver til ham, og fortæller han har en søn i Nagasaki – hvorefter Pinkerton og hans amerikanske hustru sejler til Japan for at hente sønnen. Og kun sønnen.
Da det går op for Cio-Cio-San at hun vil blive efterladt, bliver hun naturligvis ulykkelig, og for at undgå vanære ser hun ingen anden udvej end at begå harakiri – den traditionelle japanske og meget rituelle måde at tage sit eget liv på.
I Henry Akinas MADAMA BUTTERFLY, der havde premiere i Savonlinna i 2009, holdes der ikke noget tilbage i forhold til det oprindelige oplæg fra 1904, og selv den selvsmagende scene hvor Pinkerton lovpriser The Yankee’s indtog i hele verden, og synger om hvordan de tager hvad de vil, og sætter væggene som de vil, fremstår lige så renskuret som den altid har gjort. Så med 2026 øjne kan operaen således godt gøre ondt på flere niveauer.
Men stemmerne i Savonlinna er der til gengæld ikke en finger at sætte på. Silja Aalto som Cio-Cio-San, Emilia Rukavina som hendes tjenestepige Suzuki, og David Astorga som jeg oplevede som Pinkerton, var alle i topform i Henry Akinas som sagt æstetisk set meget smukke, men tragiske opera af Puccini.
Og med de rå borgmure som bagtæppe, og mursejlerne der susede rundt og fandt små huller mellem de gamle sten, så var der en vibrerende og ret fantastisk stemning på Olavinlinna Castle i Finland. Så en lille tur til Savonlinna kan helt klart anbefales herfra.
Henry Akinas MADAMA BUTTERFLY kan opleves på Savonlinna Opera Festival på udvalgte dage fra d. 4/7 til d. 23/7, 2026.
Foto: Toni Härkänen
SE MERE HER OM MADAMA BUTTERFLY PÅ SAVONLINNA OPERA FESTIVAL 2026