⭐⭐⭐
Velkommen til kælderen. Rejsen starter lige her.
Simon Mathew lægger hårdt ud fra start af med al den charme som en Peter Pan kan opbyde, hvad enten det er en skotsk James Matthew Barrie version af den flyvende dreng fra Kensington Gardens i London, en meget amerikansk Disney version med store runde øjne og fjer i hatten, eller som nu, en dansk version, med tekst af Johannes Lilleøre og iscenesat af Sigrid Johannesen.
Og på Aarhus Teaters Studio scene er Peter glad, for Peter er en nysgerrig lille fyr, der flyver rundt og kigger ind ad vinduerne når pigerne sover, og hvem ved – måske får fortalt en lille godnathistorie.
Og da Peter flyver forbi Wendys vindue stopper han op og flyver ind, for han vil så gerne have slutningen på det eventyr som Wendys mor fortalte dagen før. Peter er kort sagt stadig et barn indeni, som ikke kan vente med at få slutningen på et eventyr – og helst en lykkelig slutning. Men da Wendy vågner og ser en mand stå skjult bag gardinet, tænker hun slet ikke som et barn. Bevares, hun fortæller da Peter om slutningen på eventyret hvor pigen med glasskoen på slottet får sin prins, men da Peter fortæller om ønskeøen hvor han bor alene sammen med en håndfuld drenge – men ingen piger – og de savner en mor, så ser Wendy kun den charmerende fyr Peter, med de muligheder det nu end kunne medføre.
Så mens Peter øjner muligheden for en der vil være mor for dem alle sammen på øen, så flyver Wendy gladelig med til den eksotiske ø for at lege far, mor og børn.
Det er stort set grundessensen i Johannes Lilleøres moderne eventyr som jeg forstår det, for selv om Carla Eleonora Feigenbergs Wendy møder en håndfuld friske drenge på scenograf Laura Løwes stiliserede ø, så fortsætter misforståelserne, og Wendy ender med at forsøge på at opdrage på Peter, så han kan blive en rigtig mand. Men lige meget hvor meget Wendy flasher frontparti i håb om at vække noget i ungersvenden, så vil Peter bare die for evigt, og Wendys plan om en rigtig mand på en øde ø fortoner sig i horisonten.
Begge de charmerende skuespillere Simon Mathew og Carla Eleonora Feigenberg knokler løs på Studio scenen, og ser både godt ud på hver deres måde – og er endda vittige til tider. Men om det er Johannes Lilleøres manuskript eller Sigrid Johannesens iscenesættelse af samme der er skyld i manglen på substans i PETER PAN – FOREVER YOUNG, ved jeg ikke. Men jeg synes den mangler. Substansen.
PETER PAN – FOREVER YOUNG spiller på Aarhus Teater, Studio scenen d 24/4-31/5 2024.
Foto: Rumle Skafte